Erfaringerne fra projektet er samlet på disse sider under overskriften 'Det Rummelige Kulturhus'.

'På Kanten af Kulturen'-projektet har med base i KU.BE gennem tre år udviklet metoder til at gøre kulturhuse mere rummelige, således at unge, der ikke har erfaring med deltagelse i det traditionelle kultur- og fritidsliv, kan blive en del af kulturhusets fællesskaber.

Projektet er gennemført via en bevilling på 2,65 millioner kroner fra Velux Fonden (The Velux Foundations). Det Antropologiske Foretagende (antro.nu) har været projektledere og har stået for at udvikle metoder og indsamle læring. Idræt og bevægelse har været bærende elementer i projektet, som er blevet udviklet i nært samarbejde med Idrætsprojektet (Idrætsprojektet) og FFB (Frederiksberg Forenede Boligselskaber) under KAB. Kulturhusene i Danmark (kulturhusene.dk) har været sparringspartnere på projektet. En stor tak til Kulturhusene Rampen i Ebeltoft og Trekanten i Ålborg, som har været en del af en netværksgruppe, der har fulgt projektet fra start til slut. Social Respons har evalueret projektet. 

Projektets forløb er blevet fulgt tæt af en gruppe udvalgte kulturhuse rundt omkring i landet, og erfaringerne er mundet ud i konkrete pædagogiske og kommunikative værktøjer til at inddrage unge uden erfaring med deltagelse i det traditionelle kultur- og fritidsliv i kulturhusene rundt om i Danmark - som kan findes på disse sider.

Læs artiklen om projektets påbegyndelse her: KU.BE skal sikre kultur for udsatte unge - for 2,65 mio. kr.