“Vi skal forankre unges deltagelse i huset ved at involvere dem som medskabere af huset”.
Leder, KU.BE
Fasen ‘Inddragelse af de unge’ tager fat på, hvordan I som kulturhus kan udvikle, planlægge og skabe aktiviteter og fællesskaber sammen med unge.
I ’Kulturhuset som fødselshjælper’ beskriver vi Deltagelsesstigen. Et værktøj, der illustrerer forskellige stadier af involvering af unge borgere, og som kan bruges som inspiration til at arbejde mod at få flere unge til at engagere sig i huset.
Fra rekrutteringstilgang til inddragelse
Som beskrevet i Udgangspunktet - selvrefleksion og introspektion havde KU.BE allerede tilbud og aktiviteter, der appellerede til unge, inden projektet blev indledt. I projektets begyndelse var antagelsen derfor, at unge blot skulle informeres om huset og de på forhånd definerede tilbud og aktiviteter for dem, så ville de komme.
Vi forlod denne 'rekrutteringstilgang' og fokuserede i stedet på at få de unge til selv at være med til at definere og skabe aktiviteter i huset.
Inddragelse af de unge handler om at gå i dialog med unge i lokalområdet og få dem til at deltage i husets udvikling. De skal i langt højere grad være med til at selv at skabe kulturhuset.
Hvilke behov skal kulturhuset dække?
Inddragelses-temaet henvender sig til de medarbejdere i kulturhuset, der skal finde det behov, som kulturhuset kan dække hos forskellige unge (og som ikke allerede er dækket af andre lokale ungetilbud).
Måske er behovet for de unge at have et trygt og spændende sted, hvor de kan hænge ud, uden at skulle betale en masse penge eller leve op til andre krav, der er svære at honorere. Måske er behovet at lære at mestre en kulturel udtryksform eller deltage i fede kulturaktiviteter. Eller måske er behovet at kunne få lov til at skabe kulturbegivenheder eller fællesskaber.
Inddragelsesfasen involverer stort set alle funktioner i huset
Inddragelsesfasen henvender sig især til de funktioner i kulturhuset, som er ansvarlige for booking, planlægning, udvikling af aktiviteter og events, kommunikation, frivilligkoordinering, samt samarbejder med foreninger og faste lejere. I KU.BE var det primært eventdepartementet, frivilligkoordinatoren, kommunikationsmedarbejderen og ledelsen, der beskæftigede sig med disse opgaver. Ofte blev frontdeskmedarbejderne dog del af denne proces.
En ungekoordinator sikrer, at området bliver prioriteret
En læring i KU.BE var, at disse roller sjældent havde haft fokus på eller erfaring med at involvere unge, og selvom et ungefokus blev påpeget, så blev dette arbejde ofte nedprioriteret, da der ikke var rutiner, arbejdsgange eller målsætninger, der understøttede dette arbejde.
Som beskrevet i ’Forudsætninger’ kan I som kulturhus med fordel sikre jer, at fokus på unge formaliseres i en rød tråd hele vejen fra husets visioner til de konkrete arbejdsopgaver. Det er dog ikke altid, at dette kan etableres på forhånd, og der må midlertidige løsninger til.
I KU.BE blev der derfor udarbejdet en ny rollebeskrivelse til en Ungekoordinator (se 'Ungekoordinatorens rolle og opgaver'), der i en overgangsperiode dedikerede tid til opgaven og kunne være bindeled mellem det administrative personale, frontdeskmedarbejderne og de unge. Denne rolle blev en stærk overgangsfigur, der sikrede, at arbejdet med at inddrage unge blev prioriteret blandt de andre ansatte i en travl hverdag.