I temaet ‘Forudsætninger’ beskrev vi tilgange, metoder og værktøjer, som skulle skabe et bedre udgangspunkt for at give plads til unge. I ‘Mødet med de unge’ beskrev vi konkrete pædagogiske og kommunikative værktøjer, som frontpersonale kan bruge i deres interaktionen med unge, for at inspirere, rammesætte, og anerkende unges deltagelse i kulturhuset. I ‘Inddragelse’ beskrev vi forskellige tilgange og værktøjer, som kulturhusansatte beskæftiget med arrangementer, frivillighed, projektudvikling og kommunikation kan bruge til at samskabe med unge på forskellige niveauer og måder. 

På denne side, 'Unges forankrede deltagelse', beskæftiger vi os med, hvordan man kan gøre enkeltstående projekter og initiativer til tilbagevendende begivenheder og dermed fastholde flere unge i huset og sikre, at pladsen, der er skabt til unge og deres deltagelse, bliver forankret - således at gruppen, man kan kalde ‘de etablerede’ i kulturhuset, hele tiden bliver udvidet.

I Fællesskaber og husets deltagelsesformer beskrives, hvordan Kulturspireuddannelsen har potentiale som brobyggende tradition, der fastholder en nyskabende funktion.

Vi beskriver, hvordan Ungeburet fungerer som en markering og materialisering af unges plads i huset, der rækker ud i fremtiden.


I Unges deltagelse og plads i kulturhusets organisation vendes fokus mod, hvordan unge kan indtage forskellige pladser i kulturhuset organisation
- dels gennem, at fokus og arbejdsopgaver relateret til unge nedfældes i husets arbejdsgange, målsætninger og roller
- dels ved, at huset er pro-aktivt og jævnligt inddrager unge i huset som arbejdsplads.
- og dels gennem praktik og fritidsjob.


Et godt råd
Vi anbefaler, at kulturhusene arbejder med at skabe en organisation, der i højere grad repræsenterer lokalsamfundets sammensætning, og dermed i højere grad udgør et personale, som flere unge kan spejle sig i, identificere sig med og aspirere mod.

Her er en mulig vej: Lommepengelaboratoriet.