Under temaet Udgangspunktet - selvrefleksion og introspektion beskæftiger vi os med kulturhusets egne muligheder og begrænsninger i forhold til at rumme unge.
For mange kulturhuse er det et krav og vilkår, at de skal være åbne for alle borgere. At sikre plads til alle, når målgruppen er 0-99 år, kræver en særlig balancegang. Dette oversættes ofte til, at huset skal være rummeligt. Men hvad vil det sige, og kan huset uden at vide det komme til at ekskludere nogen, man gerne vil have til at deltage?
Hvordan rummer man unge, der ikke normalt er en del af foreningslivet?
Et grundlæggende spørgsmål i projektet har været at undersøge, hvordan kulturhuse kan rumme unge, der ikke normalt er del af foreningslivet eller det traditionelle kulturliv.
Problematikken er ikke unik for KU.BE. Blandt projektets følgegruppe med otte kulturhuse var det en central udfordring. Blandt de to dedikerede ungdomskulturhuse Kraftwerket i Valby og Rampen i Ebeltoft var det også en udfordring til tider at rumme de unge, som ikke var der for at lave kulturelle projekter eller deltage i etablerede og allerede anerkendte aktiviteter.
Det er heller ikke en ny problematik for kulturhusene. I 2009 skriver antropologen Karen Lisa Salamon, der har undersøgt danske kulturhuse (se rapporten 'En etnografisk montage' til højre), om, hvordan unges deltagelse ofte udfordres af denne gruppes særlige sensitivitet overfor kontrol, åbenhed, eksklusivitet og magt.
Hvordan og hvorfor oplever kulturhuse som KU.BE, at de ekskluderer nogle unge modsat hensigten? I løbet af projektet har vi fået erfaringer og læringer med dette spørgsmål som omdrejningspunkt, og vi håber, at vi kan give en indsigt i nogle af de dynamikker, dilemmaer og paradokser, så I i Jeres hus kan blive bedre rustet til at gribe nogle af de unge borgere, som ikke blot skal passes ind i det nuværende kulturhusestablissement, men som kan være med til at udfordre og udvikle kulturhusene.
Usynlige mekanismer modarbejder de gode intentioner
Gennem projektet er det blevet tydeligt, at trods mange velmenende intentioner er der en række mekanismer, som modarbejder adgangen for dem, der ikke kender kulturhuskoderne og de implicitte og eksplicitte forventninger. Det er ikke altid, at huset selv er bevidst om dette, og dermed ikke i stand til at nedbryde de synlige og usynlige hegn, som for nogle borgere (her særligt unge) gør, at huset virker lukket for dem.
Ved at vende et kritisk blik ind ad mod husets egne praksisser og logikker kan et kulturhus blive mere bevidst om, hvordan der ubevidst kan være opbygget systemer, procedurer, aktiviteter og tankemønstre, der kan virke ekskluderende.
Værktøjerne er udarbejdet med udgangspunkt i KU.BE
Med udgangspunkt i KU.BE går temaet bag om nogle konkrete barrierer og udfordringer for at skabe et mere rummeligt kulturhus og giver et bud på værktøjer, I som kulturhus kan anvende til at foretage en introspektion og selvrefleksion.
Vi ved, at alle kulturhuse er vidt forskellige, men også har en række fællestræk. Her giver vi beskrivelser af vores virkelighed, som I kan lade jer spejle i.
Introspektion og selvrefleksion - en analyse af, hvordan husets udgangspunkt giver plads til forskellige unge
Centralt i projektets læringer står, at KU.BE kunne have modnet sin parathed til at inddrage unge på unges egne præmisser tidligere. Det handler ikke blot om at byde flere unge ind, men i høj grad om en kulturforandring i mindset og måder at organisere sig, som skulle understøttes, for at kunne give plads til forskellige unge. En proces, hvor der ofte er modstand mod forandring, uenigheder om visionen, usikkerhed om processen, misforståelser og frygt for det at miste noget af værdi.
Derfor anbefaler vi, at organisationen gennemgår en modningsproces, der starter med ’1. Drivkraften’. Når I formuleret, hvorfor I vil arbejde med at skabe mere plads til forskellige unges deltagelse, anbefaler vi, at I vender blikket mod jeres nuværende udgangspunkt. ‘2. Udgangspunktet’ afspejles i, hvordan husets ansatte, eksisterende brugere og aktører bevidst eller ubevidst møder dem, der er udenforstående. Og hvilke barrierer og udfordringer der er i forhold til at skabe plads til dem, kulturhuset ønsker skal deltage mere.
I det efterfølgende tema, ‘3. Forudsætninger’, beskriver vi de måder, hvorpå KU.BE har overkommet disse udfordringer.
