Det kræver tålmodighed at skabe en vedvarende kulturforandring og få en institution til at anerkende og skabe adgang for forskelligartede unge, der ikke er bekendt med de krav, koder og forventninger, som kulturhuse både implicit og eksplicit har til den ønskede og 'rigtige' brug af huset.

Hvis sådanne processer initieres uden tydelighed omkring retning og formål, risikerer de at dø ud og få uhensigtsmæssig stor modstand undervejs. Derfor er det helt centralt at prioritere en forproces, hvor kulturhuset afklarer, hvad drivkraften for forandringen skal være.

Temaet 'Drivkraften' er primært henvendt til ledelsen i et kulturhus, og de centrale værktøjer kan bruges til at skabe dialog og afklaring med politiske interessenter såvel som medarbejdere og unge. 

Hvad der sker, når man starter uden forproces
'På Kanten Af Kulturen' startede officielt op i maj 2018. Økonomien var på plads, projektteamet sat, og planen klar. Projektets idé og overordnede rammer var med andre ord allerede defineret med projektansøgningen. Nu manglede der blot unge at lave aktiviteter med.

Projektets første fase lagde op til at påbegynde rekrutteringen af unge som det allerførste trin. Her begik vi projektets første fejl: At starte med udgangspunkt i, at unge blot skulle ind i huset, som det var. Det viste sig dog, at de mekanismer, der gjorde KU.BE svært tilgængeligt for unge, og som gjorde det vanskeligt for huset at være modtageligt, fortsat herskede.

Ikke lang tid efter projektopstarten blev fokus derfor vendt mod huset, organisationen og de ansatte samt en refleksion over, hvad og hvordan vi som kulturhus kunne tilbyde unge mennesker på Frederiksberg en alternativ og attraktiv arena for deres fritidsliv.

Hvorfor vil vi gerne have unge ind i et kulturhus? Hvad er det vi tror, at unge kan få ud af at være i kulturhuset, og hvorfor kommer de så alligevel ikke?

I KU.BE viste det sig, at disse spørgsmål affødte refleksioner og indsigter, der skulle igangsætte en større kulturforandring i huset. En forandring, der indebar nye arbejdsgange i hverdagen, nye forståelser af roller og ansvar, og en helt ny tilgang til at arbejde med unge mennesker.