Etableringen af fritidsjob og praktikpladser handler både om at få unge repræsenteret i kulturhusets driftsorganisation og om at give unge erfaring og kompetencer med arbejdet i et kulturhus. Fokus er på værdien af den gensidige udveksling af perspektiver og ideer.
Bump på vejen angående fritidsjob i KU.BE
I projektet lykkedes vi i KU.BE med at have to praktikanter, men trods en stor indsats fra mange af samarbejdspartnerne i projektet, lykkedes det ikke at oprette fritidsjob. Inden projektet blev afvist, oplevede vi stor opbakning både blandt ansatte og især også mange forskellige unge, der i denne periode kom forbi og spurgte ind til mulighederne for at blive ansat i kulturhuset. Det tyder altså på at der ligger et potentiale i at skabe sådanne ordninger, da behovet og motivation blandt unge for at arbejde i et kulturhuset synes at være tilstede.
Der blev i arbejdet med at skabe fritidsjob skrevet en fondsansøgning, som er vedhæftet til højre. Her beskrives projektets idé, baggrund, formål, målgrupper, aktiviteter med videre i dybden. Vi opfordrer til at lade Jer inspirere eller bygge videre på ideen for at forsøge at bruge fritidsjob-ordningen til at gøre kulturhuset endnu mere rummeligt, nysgerrigt og orienteret mod unge, der ikke normalt er en del af traditionelt foreningsliv og det etabalerede kulturliv.
Udfordringer, værktøjet kan overkomme
For unge: Mange unge søger arbejde, erfaringer og netværk i kulturlivet, som kan give dem flere muligheder på kort og lang sigt.
For ansatte: Viden om og relationer til unge kan være vanskeligt at skabe og opretholde i en travl hverdag, medmindre det er en prioriteret arbejdsopgave.
Formål for de unge
- at få joberfaring i et kulturhus
- at få en tryg og positiv oplevelse med kulturhuset
- at blive mødt og anerkendt som eksperter i at være unge
- at få netværk indenfor det etablerede kulturliv
Formål for de ansatte
- at få inspiration og nye perspektiver fra unge
- at kunne lære fra sig og give unge muligheden for at deltage aktivt i husets drift
Guide
- Lav en liste over de mulige opgaver, som unge kan varetage (se inspiration i Funktionsbeskrivelse: Juniorfrontdesker)
- Lav et opslag og gør jeres samarbejdspartnere og lokale unge opmærksomme på muligheden
- Hold ansættelsessamtaler og sikr jer forældrenes samtykke
- Udpeg en ’mentor’ til den unge nye ’medarbejder’
- Sørg for, at den unge kan deltage i møder, hvor flest mulige af de ansatte også deltager.
- Inspirer den unge til at lave opgaver, der sætter gang i den unges perspektiv. Brug fx nogle af de øvrige inddragelsesværktøjer såsom ’En omvendt rundvisning i kulturhuset’, ’Postkort fra fremtiden’, ’Ønskelisten/Idépostkassen’ osv.
- Sørg for at give den unge en udtalelse.
- Hold kontakten ved lige og brug eventuelt den nye relation til at hjælpe med at kvalificere nye ideer og koncepter i huset.
Personer
Ansvarlig: Leder eller andre ansvarlige for at ansætte personale.
Deltagende: De forskellige roller i huset involveres i at planlægge, hvilke mulige større og mindre opgaver, som praktikanter og fritdsjobbere kan varetage.
Materialer
Inspiration: Plan over praktik (se lommepengemappen)
Inspiration: Sådan gjorde vi i KU.BE: Projektbeskrivelse - Lommepengelaboratoriet (vedhæftet til højre)
Gode råd
- Giv plads i disse praktikker og jobs til de lokale unge, som til tider udfordrer kulturhusets rammer. Det vil kunne være dem, som huset kan lære allermest af at forstå, og som vil kunne udvikle og bringe helt nye ideer ind i huset.
- Giv tid. Vær opmærksom på, at det man kan opfatte som de simpleste opgaver, kan være helt nye og derfor meget besværlige for nogle unge. Sørg for at bygge ind i praktikken eller ansættelsen, at der naturligvis laves fejl, og betragt disse som gode muligheder for at skabe en forståelse hos den unge for, hvordan man kan lære af disse fejl og næste gang prøve at gøre det anderledes.
- Sørg for at lytte længe og spørg aktivt ind til den unges liv, interesser og drømme. Vær nysgerrig på de ting, som virker helt anderledes og ’meget ungt’. Her kan kimen til helt nye og originale events, koncepter og fællesskaber ligge.
- Lad Jer inspirere af FRAKs arbejde (se frak.dk) med at skabe fritidsjob til flere unge.