Vi ville gerne have givet jer alle en mere opløftende, lys og zen-agtig besked at gå på ferie på.
Men efter regeringens udmelding på pressemødet den 6. april må vi desværre meddele, at KU.BE fortsat er lukket - til og med søndag den 10. maj.
Her på hjemmesiden kan I fortsat følge med i, hvilke af vores arrangementer, der rykker online eller genopstår i anden form - sådan som det er sket gennem de forgangne uger.
Her er en liste, som vi opdaterer løbende. Nogle foredrag og aktiviteter i KU.BE rykker online.
Imens vi venter
Vi forspirer køkkenhaven i KU.BEs byhave sammen hver for sig. Du kan få tilsendt frø: Sammen hver for sig: Vi forspirer til køkkenhaven
Her er 5 gode tips til sårbare under coronakarantænen: 5 gode tips til lungepatienter - fra en lungepatient
Del meget gerne din mening og dine minder om KU.BEs byhave i denne undersøgelse: Har du et favoritsted?
Gå ikke glip af Genklanges onlinekoncert: Klassisk koncert for børn og bamser - nu kan I være med hjemmefra
Noget at se frem til
Vi glæder os meget til at kunne åbne dørene igen - så vi igen kan dele Zen-oplevelsen (og alt det andet) sammen.
Ekstra info
Flere større arrangementer henover sommeren kan desværre forventes aflyst. Lige nu ved vi, at FRB Dage (12.-14. juni), Sankt Hans (23. juni) og Kammerkoncerterne (alle søndage i juli) aflyses.