En uge sprængfyldt med grønne indspark og krea i påskeferien.

Børn har behov for og ret til at vokse op i grønne miljøer, som giver dem et indblik i en bæredygtig fremtid. Vi synes naturen indbyder til fremragende læringsmuligheder med en sjov og legende tilgang og det er netop derfor vi laver grønne workshops. Vores workshops giver en hands–on oplevelse og ture udenfor i KU.BEs have. Alle planter og naturlige materialer bliver indsamlet med respekt og uden at skade de grønne områder. Vi mener, at en bedre forståelse for naturen vil bidrage til at de nye generationer vil passe på miljøet og have lyst til at bruge mere tid i naturen. Der vil både være workshops indenfor og på KU.BEs udendørsarealer - tre timer hver dag og med tre forskellige aktiviteter. Og børnene kan være med til en enkelt workshop eller alle tre. 

Søndag d. 14 april: 
Påskeæg med plantefarver
Grønne lykønskningkort
Hjemmelavet sæbe og tandpasta

Påskeæg med plantefarver
Vi laver farver af grøntsager. Vi laver smukke farver med blandt andet den dybe røde farve fra rødbederne, den kønne grønne fra spinaten og den lilla/blå fra rødkålen. Det er selvfølgelig muligt at smage på alle ingredienserne for de modige. Til påske farver vi æg med naturlige farver og dekorerer dem med aftryk af blade og blomster. Ellers laver vi naturlig modellervoks eller flotte malerier med naturlige farver. Børnene kan selvfølgelig tage modellervoksen med hjem og lege videre.

Grønne lykønskningkort
Kom og design et kort: et grønt lykønskningkort, som kan vokse. Mikrogrønt er et skønt supplement til krydring af mad. Planterne er godt nok mikro, men de er fyldt med næringsstoffer, og det er altid fornøjeligt at følge processen fra frø til plante. Det er endnu sjovere, hvis kortet vokser sig til et grønt monster, et skæg eller en ugle!

Hjemmelavet sæbe og tandpasta
Naturen rummer en masse lækkerier til en skøn spa oplevelse. Idag skal vi lave sæbe og andre spa produkter helt fra bunden. Børnene vil blive sat ind i plantematerialer og metoder, der også kan laves derhjemme. Det er både sjovt og duftende, og så får man selvfølgelig resultatet med hjem til afprøvning.

Planlæg jeres påskeferie i KU.BE her:
Påskeferie for børn i KU.BE: Mandag
Påskeferie for børn i KU.BE: Tirsdag
Påskeferie for børn i KU.BE: Onsdag
 

(Børn)
Type
Workshop
Dato og Tidspunkt
Søndag 14. april 2019Kl. 10:00 til 13:00
Sted
KU.BE
Pris
Fri entré