I 1950‘erne trådte flere nye sangere i karakter på operascenerne. Ikke mindst Maria Callas.
Siden har en ny generation af store sangere som Angela Gheorghiu og Anna Netrebko udviklet sangstilen på hver deres måde og sat spørgsmålstegn ved traditionen.
De to divaer kom ikke mindst til at skabe enestående forestillinger ved at danne kunstnerisk par med to af verdens bedste tenorer – henholdsvis Roberto Alagna, og Rolando Villazon. Cecilia Bartoli udviklede sig hurtigt til at blive den ideelle barokopera- og Rossini-fortolker.
Kurset giver et sjældent indblik i fire af de største kvindelige sangeres karriere. Med brug af DVD-uddrag fra en lang række forskellige forestillinger ser vi både på, hvad det er, der har gjort disse fire store sangere så specielle, og hvordan deres fortolkninger har været med til at ændre vores opfattelse af sangkunsten fra 1950’erne og frem til i dag.
Foredragsholder: Thomas Milholt
8.-9. marts.
Begge dage kl. 10-15
Thomas Milholt operaekspert og foredragsholder. Han er forfatter til to bøger om italiensk opera, tidligere programmedarbejder ved DR/P2, cand. mag. i musikvidenskab, uddannet journalist fra DJH og siden 2010 direktør for Kulturkompagniet Danmark ApS.