KU.BE genåbner til vores store glæde mandag den 8. juni. Genåbningen bliver gradvis og kontrolleret. Her kan I læse de nærmere detaljer:
Den gradvise genåbning
Husets åbningstider er de sædvanlige. Stueetagen, SPISE.STUEN og klatrebakken er åbne. De øvrige bevægelsesfaciliteter i huset er lukkede lidt endnu. Byhaven er også åben, og vi vil have mange aktiviteter ude under åben himmel fra den 8. juni og hele vejen gennem sommeren.
SPISE.STUEN
SPISE.STUENs åbningstider er i starten kl. 11 til 17. (Om søndagen, hvor huset er åbent kortere tid, kl. 11 til 14.30). I SPISE.STUEN kan man som vanligt købe mad og drikke. SPISE.STUEN rykker ud i Byhaven, når vejret er godt. Den første fællesspisning bliver efter planen onsdag den 17. juni. Nærmere info om fællesspisningen og SPISE.STUENs gradvise genåbning følger her på siden og på de sociale medier. Bær over med, at tingene kan være lidt anderledes den første uge.
Foreningsaktiviteter
Der åbnes også op for foreningsaktiviteter i huset fra den 8. juni. Benyt indgangen i Byhaven, hvis du skal til foreningsaktiviteter.
Indgange og skilte
Der er adskilte indgange til de forskellige etager i huset, så du kan fx ikke gå fra stueetagen til første sal ad de indendørs trapper. Inde i huset vil du nemt kunne orientere dig på vores skærme og på opsatte skilte, hvis noget er forandret.
Børnefødselsdage
Der bliver ikke mulighed for at afholde børnefødselsdage i KU.BE før efter sommerferien. Vi opdaterer, når vi ved mere.
Biblioteket
Biblioteket er fortsat lukket. Det er altså ikke muligt at afhente eller indlevere lån i KU.BE endnu. Vi henviser til Hovedbiblioteket på Falkoner Plads (som i øjeblikket er åbent mandag til fredag kl. 9.30-12.30 + kl. 15-18 samt lørdag kl. 10-13). Der er mere info på deres hjemmeside: fkb.dk.
Retningslinjer og opdateringer
Vi følger myndighedernes retningslinjer om håndhygiejne, hosteetikette og afstand i KU.BE. Og vi opdaterer her på hjemmesiden og på de sociale medier, så snart der er mere nyt om den fortsatte gradvise genåbning.