KU.BE er atter åbent!
Hele huset genåbner trinvist. Vi opdaterer løbende her på siden.


Fra torsdag den 6. maj er huset ÅBENT for planlagte arrangementer i et styret og organiseret flow. Husk coronapas og ID, som skal vises i indgangen.

De planlagte arrangementer i huset kan ses i vores kalender. SPISE.STUEN er åben mandag til lørdag kl. 10.30-17 og søndag kl. 10.30-15 med et lidt begrænset udvalg på menuen (dagens ret og sandwiches). Biblioteket er åbent i stueetagen for udlån og aflevering.

Bevægelsesfaciliteterne åbner først den 21. maj, så det er altså ikke muligt at klatre, rutsje eller hænge ud i de åbne rum endnu.

Desuden åbnes for indendørs idræt for voksne (18+) med coronapas. Hvilke konkrete sportsgrene, der er omfattet, og hvilke smitteforebyggende tiltag, der skal tages, forhandles af aftalepartierne på baggrund af et fagligt oplæg fra myndighederne.


Fra fredag den 21. maj ÅBNER HELE HUSET - inklusiv alle bevægesesfaciliteterne - med coronapas (husk både coronapas og ID).


Genåbningsplanen
Genåbningsplanen har taget udgangspunkt i tre datoer: den 6. maj, den 21. maj og den 21. apiril. Fra den 21. april åbnedes der for indendørs idræt i organiseret regi for børn og unge under 18 år – uden coronapas. Og for idrætsaktiviteter for personer over 70 år (med coronapas). Foreningerne i KU.BE har fået en mail med mere præcise retningslinjer.

 Det drejer sig mere præcist om:

  • Alle organiserede aktiviteter for børn under 18 år (kor/sang undtaget). Ingen krav om visning af coronapas.
    • Krav om at man overholder forsamlingsloft på 25 personer.
  • Idrætsaktiviteter for personer over 70 år, med visning af coronapas.
    • Krav om, at man overholder forsamlingsloftet på 10 personer.