Områdeudvikling, forskønnet forplads og tæt samarbejde med den boligsociale indsats
Spændende tværgående samarbejder i KU.BE: Fra mere bynatur på vores forplads til fritidsjob til unge udsatte.

Områdeudvikling Finsensvej Vest: Ny KU.BE-forplads med fokus på fællesskab og bynatur
Vi tager aktivt del i Områdeudvikling Finsensvej Vest og vi vil her i foråret omdanne KU.BEs forplads, så der skabes et forskønnet udemiljø med fokus på fællesskab, synliggørelse af KU.BE og mere bynatur og biodiversitet.  Projektet er en del af Udviklingsplanen Solbjerg Have.

Ungerummet er midlertidigt lukket
SSP har deres daglige gang i huset og hjælper os med stort og småt i forhold til de grupper af unge, som besøger KU.BE. Efter en periode med tendenser til uhensigtsmæssige fællesskaber i vores ungerum, har vi efter sparring med SSP valgt at lukke rummet for en kortere periode. 

Fritidsjob i KU.BE for udsatte unge + Mind Your Own Business
Vores tætte samarbejde med den boligsociale indsats fortsætter – bl.a. med Jobraketten, hvor unge fra udsatte positioner tilbydes fritidsjob i KU.BE og med et kommende forløb med Mind Your Own Business, hvor drenge i alderen 13-18 år skal lære at producere deres eget produkt samt markedsføre og sælge det.

Samarbejdet med Jobcenteret ift. pladser i SPISE.STUENs køkken kører fortsat og vi tilbyder nu pladser til udsatte unge, som har brug for et alternativ til en almindelig hverdag med skole