”Hvis jeg skal i KU.BE – så siger min mor: ’Tag din lillesøster med.’
Pige, 16 år. Deltager i Fremtidsworkshop

I en kontekst af kulturhuset KU.BE er det blevet tydeligt, hvordan ’unge’ udgør en særlig kategori, der falder udenfor de ellers meget etablerede målgrupper i huset.

Først og fremmest, så er der børnene. De skal ifølge retningslinjerne i KU.BE følges med voksne, indtil de er ti år gamle. Med det forstås, at de ikke selv kan holdes ansvarlige for at overholde de retningslinjer, der er. Men det kan deres forældre, som er i voksenkategorien, og dermed forventes at overholde reglerne.

Men hvad med dem midt i mellem? De er ikke længere børn, der fylder huset med råb og skrig og konstant bryder retningslinjerne om ikke at løbe i huset eller beholde skoene på. Og de er heller ikke voksne, om hvem man kan forvente, at de sidder og observerer deres børn.


Når unge gerne vil bruge huset, men må vige pladsen
”På et tidspunkt var der en mor, der hev fat i mig og sagde, at jeg skulle passe på, fordi jeg var ved at ramme hendes barn. Jeg var ikke i nærheden af hende, og hun havde bare siddet og holdt øje med mig hele tiden. Man skal selvfølgelig tage hensyn, men hvor skal vi så være? Hvis der nu ikke var børn, ville det være noget helt andet her. Vi var her en gang, hvor der ikke var børn. Vi legede på klatrebakken i to timer. Brugte puderne. Slammede ind i dem. Så hvem der kunne komme længst. Det er jo fedt, og måske man kunne lave noget plads til os lidt ældre, så bakken kunne deles op: Hvid piste, sort piste og offpiste.”
Dreng, 13 år, deltager på Fremtidsworkshop

Mange unge fortalte, at de som drengen i ovenstående eksempel gerne ville bruge huset endnu mere. Vildere. Men at de ofte modererede det og tilpassede sig de andre i rummet. Nogen holdt op med at komme. Ikke fordi huset ikke tiltalte dem, men fordi de måtte vige pladsen for børnene (og deres forældre).

Frontdesker: Jeg har faktisk haft langt flere konflikter med børneforældre end med unge
“Det ville være fedt, hvis det bliver en kultur, hvor de unge bare kommer og spørger os, om de må låne en basketbold eller et spil. Lige nu så er der den problematik i, at vi ikke er pædagoger, men alligevel lidt kommer til at fungere som pædagoger.”
Frontdeskmedarbejder, KU.BE

“En ting er de unge eller børnene, men det sværeste er faktisk at vide, om forældrene egentlig mener, de selv har styr på dem, eller om vi skal have styr på dem. Der kan altså komme nogle konflikter, fordi de altså nogen gange er sådan ‘jeg har styr på mit barn’, men det har de overhovedet ikke, fordi de slet ikke overholder reglerne. Jeg har faktisk nu, når jeg tænker mig om, haft langt flere konflikter med børneforældre end unge.”
Frotdeskmedarbejder, KU.BE

At unge 'ikke passer ind' kommer blandt andet til udtryk ved, at der er en opfattelse af, at de kan  virke faretruende over for (forældre til) mindre børn - og ved at de roder, som vi kigger på i næste afsnit.


På blanke overflader roder selv de mindste chips
Vægge og gulve i KU.BE er hovedsageligt store, ubrudte flader af beton - og udsmykningen er oftest begrænset til ensfarvet beklædning. Selvom mange mennesker bruger huset, bærer alle lokaler såvel som fællesarealer præg af næsten altid at fremstå rengjorte og opryddet.

Og selv om børn ofte roder eller sviner, så er forældre såvel som rengørings- og frontpersonale til stede og hjælper med at bringe orden i sagerne.

Anderledes forholder det sig, når der er besøg af unge. Mange konflikter og dårlige oplevelser, som husets frontdeskpersonale fortæller om, har således handlet om situationer, hvor unge har efterladt sig lidt for tydelige spor af deres deltagelse i huset.

Manglende oprydning i lokaler eller efterladenskaber fra den obligatoriske fællesspise - chipsposen - giver således frustrationer, da frontdeskerne i løbet af deres vagt er ansvarlige for denne rengøring og oprydning.

Få unge har deres forældre med til at rydde op for sig, og de ville sikkert medgive, at det ikke er en specielt ny eller interessant observation, at unge mennesker ikke altid har et vedudviklet blik for rengøring og oprydning.


Konsekvenserne for manglende oprydning
Dette forhold kan ikke tilskrives husets arkitektur alene, men det interessante i denne sammenhæng er, at de renskurede overflader og opretholdelsen af den stramme orden får selv de mindste chips til at fremstå som beskidt rod. Endnu mere interessant er det, at konsekvenserne for flere unge tidligt i projektet var, at gentagne episoder med manglende oprydning kunne medføre et ’tak for i dag’ eller indskrænkning i mulighederne for at låne lokaler.

En frontdeskmedarbejder giver sit perspektiv på dette, da værdien af åbenhed diskuteres på en workshop:

”Vi forstår det jo på den måde, at tavlen vaskes ren for hver nye ung. Man skal møde den enkelte unge, hvor de er, og ikke have med i baghovedet, at der før har været udfordringer med andre unge. Men det ideal er svært at leve op til i praksis, når man i vores logsystem eller i overleveringer får beskrevet den og den unge person, man skal holde ekstra opsyn med.”

Det synes altså vanskeligt at praktisere åbenhed, selvom det bliver set som idealet. Noget, der også går igen i relation til de øvrige aktører i huset.