Kort beskrivelse
Ungeburet er et stort, mobilt opbevaringsrum, der er fyldt med redskaber og materialer, som unge i huset har efterspurgt. Ungeburet giver de unge muligheden for at lave mere spontane events og giver dem samtidig nogle af de samme privilegier som andre i huset.
Udfordringer, værktøjet skal overkomme
De unge, der bruger huset, er ofte ikke medlem af en forening, og har dermed ikke foreningens privilegier og adgang til særlige udstyr og materialer.
Formål med ungeburet
- At give unge bedre adgang til flere faciliteter og materialer, de ikke normalt ville kunne have adgang til, fordi det ofte er dyrt eller kræver plads
- At give unge privilegier, som andre faste brugere har
- At markere over for husets øvrige brugere, at de unge har en legitim og ønsket plads i huset
- At øge fleksibiliteten ift. at kunne understøtte mange forskellige aktiviteter, der kræver forskelligt udstyr
- At give frontmedarbejderne bedre mulighed for at kunne igangsætte og facilitere aktiviteter i forskellige rum
- At give unge nøglen til, vise tillid og give ansvaret for selv at organisere og skabe spontane aktiviteter
- At udvide de måder, lokalerne i KU.BE kan bruges på, så der kan skabes og iscenesættes mere plads til unge i fællesarealerne
- At konkret kunne formidle og facilitere husets muligheder
- At undgå besværlige bookingsprocedurer og planlægningsaktiviteter, men kunne gribe ideer straks og sætte i gang
Guide
I ungeburet lægges laminerede guides til, hvordan udstyret sættes op, og der er inspirationsmateriale til, hvordan det kan bruges.
Se også Den gode modtagelse og Værktøj: Ungeburet