Vores forpagtning af SPISE.STUEN skal i udbud. Vi vil gerne i dialog med interesserede, som vil byde ind på opgaven.
Ambitiøst og uhøjtideligt spisested
SPISE.STUEN er helt centralt placeret i husets stueetage som et naturligt centrum i den spektakulære bygning og med stor synlighed ud mod gadens forbipasserende, hvilket afspejler madens vigtige rolle i huset. Det er derfor væsentligt, at forpagteren spiller en aktiv og bevidst rolle i forhold til gaden og lokalområdet og udnytter mulighederne for udendørsservering.
Husets sprælske arkitektur opfordrer til fysisk bevægelse og nye tanker på tværs, og vi leder efter en forpagter, der kan sætte en mad-dagsorden, lege med formaterne, få maden til at spille sammen med KU.BEs mange øvrige aktiviteter og gøre SPISE.STUEN til et attraktivt, ambitiøst og uhøjtideligt spise- og mødested for husets gæster og bydelen i øvrigt fra morgen til aften.
Interesseret?
Hvis dette vækker interesse, kan der læses flere detaljer i den vedhæftede pdf til højre. Og kontakt endelig leder Christian Rottbøll på tlf. 28 98 01 12 eller chro02@frederiksberg.dk for uddybende spørgsmål eller et første uforpligtende møde, inklusiv en besigtigelse af køkkenet, SPISE.STUEN og hele kulturhuset.