60Seconds Festival er en kortfilmfestival, der siden 2006 har vist udvalgte stumfilm på offentlige steder, hvor bygningsfacader forvandles til filmlærreder.
Festivalen præsenterer ti lydløse kunstfilm fra hele verden. De vises dagligt i perioden 15.-24.november fra kl. 16.00 til 24.00 på 10 lokationer i København, Frederiksberg, Helsingør og Køge.
Filmene tilføjer en magisk glød til den vintermørke by og inviterer forbipasserende folk til at stoppe op og opleve kunsten for en stund.
I år er festivalens tema 'I Cry, and I Cry ’med fokus på følelser, frustration, magtesløshed, empati og solidaritet. Under dette tema inviterede festivalen denne sommer kunstnere og alle interesserede til at deltage i en konkurrence ved at indsende en video, der udtrykker deres tanker i forbindelse med temaet. Festivalen modtager mellem 150 og 300 stumfilm fra både Danmark og resten af verden, hvorfra en jury bestående af tre video- og filminstruktører udvælger de 10 film, der udgør festivalens program og bliver vist samtidigt på udvalgte lokationer.
60Seconds 2024 /I Cry, and I Cry - 15.-24. november 2024
Visningssteder
Filmene vises i perioden 15.-24. november. De 10 film kører samtidigt i loop fra kl.16:00 til kl. 24:00 ved alle 10 udendørs urbane venues på:
KU.BE's facade, Dirch Passers Alle 4, Frederiksberg;
Klatrevæggen på DGI Byen, Tietgensgade 65, København;
Fotografisk Center, Staldgade 16, Kødbyen;
Gavl ved Trangravsbroen, Christianshavn; Refshaleøen, København;
Amagerbro Torv, Amager, København;
Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1, Østerbro, København;
Kulturværftet, Allegade 2, Helsingør
Køs Museum for kunst i det offentlige rum, Nørregade 29, Køge.
Festivalen er gjort mulig takket være generøs støtte fra: Københavns Kommune, Amager Øst Lokaludvalg, Vesterbro Lokaludvalg, Refshaleøens Selskab, Indre By Lokaludvalg og Frederiksberg Kultur- og Fritidsområde.
Festivalen åbner ved en reception den 15. november 2024 kl.16:00 i Fotografisk Center, Staldgade 16, Kødbyen, København. Alle er velkomne.
Der vises film på KU.BEs facade i novembermørket
Kortfilmfestivalen 60seconds er tilbage i byen. Den viser kortfilm på udendørs facader over hele hovedstaden, og KU.BE er et af stederne.