Kunne du tænke dig at lave fede stop motion-film i sommerferien?

En stop-motion hedder på dansk flyttefilm, fordi de består af en række billeder, hvor der fra billede til billede er flyttet en lille smule på de figurer, der optræder. Når billederne afspilles efter hinanden, ligner det, at figurerne bevæger sig!

Vi skal selv finde på historier, lave storyboards og tegne de figurer og rekvisitter, der skal være med i filmene. Og så skal vi tage en masse billeder og sætte dem sammen til flotte film! Det er sjovt og simpelt, så alle kan være med! Du kan se filmene derhjemme og vise dem til dine venner og familie efter workshoppen.

Workshoppen foregår i LAB på 3. sal sammen med Cecilie fra KU.BE. Det er en drop in-workshop og du behøver derfor ikke komme fra start af. 

Vi glæder os til at se jer!

Info til SFO'er
SFO'er er velkomne til arrangementet, men dette kræver tilmelding. Vi forventer at de voksne hjælper børnene. Hent en billet per barn via linket til højre på siden her. Der er begrænset antal institutionsbilletter, og det er desværre ikke muligt for institutioner at deltage uden billet. 

Type
Uden tilmelding
Målgruppe
8-14 år
Dato og Tidspunkt
Tirsdag 01. juli 2025Kl. 11:00 til 16:00
Sted
KU.BE LAB
Pris
Fri entré