Den 11. september var planteentusiaster i alle aldre forbi KU.BE for at sætte stiklinger til chokolademynte og jordbærbuske, som de efterfølgende kunne tage med hjem.
Den nye urbane køkkenhave er en del af KU.BEs arbejde for 'Mere liv i byhaven'. Med 'Mere liv i byhaven' vil vi skabe gode forhold for planter, dyr og mennesker, så flere dyr kan lide at bo her og flere mennesker har lyst til at komme og lave ting sammen. Vi skal også have en spændende sansesti og bistader og lidt mere vild natur.
Den 30. og 31. oktober 2019 fortsætter vi havearbejdet i Byhaven, hvor vi bygger højbede til buskene og krydderurterne.
Kom og få dit eget højbed! - og læs mere om hele vores køkkenhaveprojekt (og datoerne) her på hjemmesiden.
Måder, man kan være med på
Du kan være med til at skabe haven på lige den måde, der passer til dig.
- Vær arrangør: Vil du være med til at sætte program og lægge planer for en byhave med masser af grønt, planter, insekter og dyr?
- Vær aktiv køkkenhavegartner: Vil du være med til at passe haven og til næste sæson få dit eget lille stykke bed at dyrke i?
- Vær havehjælper: Vil du give en hånd ved aktiviteter og arrangementer, eller vande lidt i ny og næ, og måske hjælpe lidt med fællesbedene?
- Vær nyder: Du kan også til en hver tid komme forbi og sætte dig og nyde den skønne have og plukke lidt krydderurter til aftensmaden.
Kontakt
Sia Boesen, Vores Grønne Frederiksberg
Find Grønt hotspot-cyklen ved indgangen i KU.BE
Mail: Sibo06@frederiksberg.dk
Mobil: 28984146