”Vi vil bare hænge ud, uden der er nogen, der overvåger os.”

”Hvad er KU.BE?”
Mange besøg på skoler og gymnasier viste, at mange unge ikke kendte til KU.BE, hvilket kan være med til at forklare den manglende tiltrækningskraft.

Huset har kun få år på bagen, og er stadig ikke en fast del af borgernes bevidsthed. Men blandt dem, der kendte huset, var der en klar opfattelse af huset som et sted henvendt til børn. På Frederiksberg er det da heller ikke tilbud til unge, der mangler, som en medarbejder i det lokale boligområde påpegede:

”Der er en million tilbud til denne gruppe. Det er ikke det, der er problemet. Der er kamp om de samme unge mennesker, men det handler om at møde de unge, hvor de er. Og lige nu møder KU.BE bare ikke så mange andre end unge, der i forvejen går til ballet eller violin, og de kender alle spillereglerne og har fordelene”.


Så hvad kunne nogle af de unge tænke sig?
”Her [boligområde på Frederiksberg] er der virkelig mange ting at lave. Vi har en drengeklub, en pigeklub, fodbold og alt mulig andet, så hvis jeg ikke ved, hvad jeg skal lave selv, så behøver jeg ikke gå andre steder hen end ned i gården… Hvis vi er mange, så er det fedt at tage andre steder hen i byen. Så tager vi på Strøget, Frederiksberg Centret eller Fisketorvet. Når man er sammen med vennerne kan man flere ting…"

Hvor og hvor langt man tager væk for at lave ting, afhænger af gruppen og antallet af venner. Hvis man er alene, passer gården rigtig fint. Der kan man altid møde nogen. Når man er flere sammen, tager man fx i Frederiksberg Centeret, Fisketorvet eller på Strøget. 

Når der kommer større grupper af unge ind i KU.BE, er det altså en ret åbenlys forklaring. Det er ikke for at være irriterende - men simpelthen sådan, man organiserer sig. 

Aktiviteter og lokaler indbyder til en bestemt målgruppe. Vildere ting = større målgruppe. Men det er ikke kun forbindelsen mellem hvad de fysiske omgivelser indbyder til og gør muligt. Det handler også om de forventninger og krav, man møder i de rum, som nedenstående to citater illustrerer:

”Vi bruger rigtig rigtig meget Bryggen om sommeren, og nogle gange skøjtebanen om vinteren. De steder er der frihed. Friheden er større udenfor, fordi der kan man gøre, hvad man vil. Man behøver ikke gøre noget særligt - der er ikke en voksen, der siger, hvad man skal. Man skal ikke passe på. Der er ikke behov for at opføre sig formelt - som når man fx er til familiearrangement. Der skal man være mere voksen og korrekt. Her skal man ikke tænke meget over, hvordan man opfører sig ordentligt. Man kan bare være”. 
Pige - 16 år, deltager i gruppeinterview

”Vi vil bare hænge ud, uden der er nogen, der overvåger os.”
Dreng - 15 år, deltager i interview.


At lede efter muligheden for at 'hænge ud' 
At hænge ud har ikke en fast defineret start, midte og slutning. Det er på den måde konfigureret som en modsætning til de arrangementer og aktiviteter, som ellers er i KU.BE. Også på dette parameter er den måde, de unge bruger kulturhuset på, ikke passende eller anerkendt - men det er en af de ’aktiviteter’, som nogle unge forsøger at finde plads til i KU.BE

”Jeg vil gerne være i ’nettet’ [installation i huset, der forbinder to etager] sammen med mine venner. Det er totalt genialt, men på et tidspunkt sad jeg og snakkede med nogle venner, og så kom der nogle små børn hen, og så kunne vi bare ikke snakke mere.”
14-årig deltager i Fremtidsworkshop