I projektbeskrivelsen for 'På kanten af kulturen' er målgruppen defineret som i alderen 12-20 år. I KU.BE skal man indtil man fylder ti år være ifølge med en voksen. Det vil sige, at målgruppen både dækker over 12-årige, som lige er kommet ud af forældrenes opsyn, og 20-årige, som kan være godt og vel færdige med en ungdomsuddannelse og helt sikkert er et andet sted i deres liv, end da de var 12.

Det er åbenlyst ikke en homogen gruppe. Hverken aldersmæssigt eller ift. en lang række andre parametre, såsom interesser, behov, opfattelser, holdninger, baggrunde og muligheder.


Projektlederens rundtur: Fra fangeleg til joints
Dette illustreres, da en af projektlederne tidligt i projektet bevæger sig rundt i og omkring KU.BE for at for et indblik i, hvordan de såkaldte unge forstår stedet. Dette er et kort uddrag af noter fra dagen:

”Jeg snakker først med en dreng, der går 7. klasse og hans lillebror på 10. De elsker at lege fangeleg, så det håber de altid på, der sker. Kontrasten kunne ikke være større, da jeg udenfor møder tre 3.g’ere fra Falkonergården Gymnasium. De sidder og ryger joints. Jeg spørger om KU.BE, og hvad de kunne forestille sig at lave osv. De anede ikke, at KU.BE overhovedet var et sted for dem - et sted de overhovedet måtte være. De nævnte, at de tit ikke vidste, hvor de skulle tage hen, fordi de ikke må være på skolen…” 


Den brede målgruppe giver et stort spænd i de måder, huset skal tilpasse sig
Som det fremgår af ovenstående beskrivelse, er det en præmis, at forskellighederne inden for den definerede målgruppe kan synes større end de egentlige ligheder.

Hvorfor det så alligevel hænger sammen som en målgruppe, skal mere ses i lyset af, at det er den samlede aldersgruppe, som huset har vanskeligt ved at skabe plads til. Der er således mere tale om en egentlig mangelgruppe end en klart defineret og distinkt målgruppe med samme behov. Dette kan give nogle store spænd i de måder, som huset skal tilpasse sig og facilitere unges kulturelle udfoldelsesmuligheder.
 

Konflikter er et vilkår – og det er ikke de unge der er værst
En frontdesker oplevede at blive råbt ind i hovedet af en forælder:

"De mente, de skulle holde børnefødselsdag, men havde ikke booket det, og så sagde hun at de ikke bare kunne smide andre væk fra madpakkeomårdet, men gerne måtte være der, og så råbte hun bare helt vildt.”