Kig forbi KU.BE og oplev Danmarks bedste i Sport Stacking

Den 25. - 26. november 2017 lægger KU.BE hus til de første danmarksmesterskaber i Sport Stacking.

Sport stacking er en relativ ny sport i Danmark, men med et stort potentiale for såvel store som små. Det gode ved sporten er, at børn som regel altid er hurtigere end voksne til at stable de 9 eller 12 plastik-kopper, som man bruger i sport stacking. 

Danmarksmesterskaberne arrangeres i et samarbejde mellem Københavns Sport Stacking Klub (KSSK), Frederiksberg Sport Stacking Klub (FSSK) og Speedstacks.dk. Vi forventer udøvere fra både ind- og udland og kan i turneringen præsentere flere verdensrekordholdere og nykårede EM-medalje- og pokalvindere. 

Der bliver med andre ord fart over feltet og hænderne i den sidste weekend i november 2017.

Mere info

  • Formand for Frederiksberg Sport Stacking Klub, Henrik Engell-Hedager, kan kontaktes på telefom 3170 0341.
  • Tilmelding til turneringen sker på World Sport Stacking Associations hjemmeside.
Type
Bevægelse
Dato og Tidspunkt
25. november 2017Kl. 10:00 til 18:00
26. november 2017Kl. 10:00 til 15:00