Pan Yoga er en afdeling af Pan Idræt Frederiksberg og Pan Idræt København, som har til formål at skabe et velkommende og inkluderende frirum til motion, sundhed og fællesskab for alle under regnbuen.
Yoga er for alle aldre og kropstyper - også dig. Vi benytter enkle og effektive teknikker fra Iyengar Yoga og Hatha Yoga, hvor vi arbejder med krop og sind, så du kan skabe større bevidsthed og nærvær i hverdagen.
Uanset om du er begynder eller mere erfaren, så sørger vores dygtige instruktører for, at du vil kunne få det maksimale ud af en yogalektion.
Yogaundervisningen foregår tre gange om ugen, mandage, tirsdage og torsdage. Den anden mandag i måneden går vi desuden ud og spiser sammen efter undervisningen på en café eller restaurant i nærheden, dem der har lyst. Det er altid uformelt og hyggeligt.
Når du er medlem af Pan Yoga, kan du deltage frit på alle tre hold. Ved fuld deltagelse, har du mulighed for at deltage i minimum 2 x 15 lektioner pr. sæson.
Har du ikke dyrket yoga med os før, er du velkommen til at få to frie prøvelektioner, før du beslutter dig.
Kontakt os på yoga@panidraet.dk for at aftale nærmere.
Du kan læse mere om Pan Yoga her: https://panidraet.dk/da/idraetsgrene/yoga/ og mere om alle de andre tilbud vi har I Pan Idræt her: https://panidraet.dk/da/
Faste aktiviteter i KU.BE
De faste aktiviteter i KU.BE arrangeres og afvikles af foreninger og andre samarbejdspartnere. Information om hold, priser og tilmelding fås derfor hos den enkelte aktør.
Mandag
Kl. 18.15-19.30
Tirsdag
Kl. 18.15-19.30
Torsdag
Kl. 19.15-20.30