Vi søger cafémedarbejdere i SPISE.STUEN
Vi søger cafémedarbejdere (vikarer) til husets café SPISE.STUEN.

Vi søger løbende cafémedarbejdere til husets café SPISE.STUEN - vikarer, som vil indgå i et team bestående af faglært køkkenpersonale og deltidsansatte cafémedarbejdere. Man skal kunne arbejde primært aften og weekend og indimellem i dagtimerne.

Vi søger energiske, udadvendte profiler (gerne studerende), der selvstændigt og ansvarsfuldt brænder for at levere god service for vores cafégæster.

Som cafémedarbejder vil det være dig, som tager imod vores gæster og betjener dem med smil og overskud. Samtidig har du ansvaret for, at SPISE.STUEN fremstår præsentabel, du skal ekspedere gæster, og der vil være lettere opvask.

KU.BE faciliterer og arrangerer en bred vifte af kulturelle arrangementer og aktiviteter. Vi afholder mere end 200 årlige arrangementer og har over 300.000 besøgende om året. SPISE.STUEN er placeret i KU.BEs stueetage og servicerer husets mange gæster og leverer mødeforplejning til de arrangementer, workshops og møder, der afholdes i huset.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra café/restaurationsbranchen. 

Dine opgaver

  • Betjene gæster (inkl. kasseapparatsbetjening), afrydning af borde og betjening af espressomaskine
     

Om dig

  • Serviceminded, smilende og imødekommende

  • Energisk, engageret og tager ejerskab i drift og arbejdsopgaver

  • Bevarer overblikket og humøret på de til tider travle dage og perioder

  • Mødestabil

  • Imødekommende kollega med gode samarbejdsevner

Du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en ny, dynamisk og til tider uforudsigelig organisation. Du får en hverdag, som er afvekslende og udfordrende, med fleksible arbejdstider inden for husets åbningstid (man-fre 09-20, lør 10-20 og søn 10-15), dog primært i aften- og weekendtimerne.

Ansættelse sker efter gældende FOA-overenskomst. Ansøgning og eventuelle spørgsmål mailes til KU.BEs souschef Nana Weien Okholm på naok01@frederiksberg.dk