KLANG i KU.BE er tilbage med ny musik i børnehøjde - og denne gang kan arrangørerne lægge en ekstra dag til festivalen, som i år løber fra den 10. – 12. juni.
Kom og oplev underholdende og eksperimenterende koncerter i gulvhøjde, hvor børnene kan hoppe, danse, bruge alle sanser og komme helt tæt på musikken og musikerne.
Programmet byder blandt andet for babyopera for de alleryngste, børneballet for de 2- til 6-årige, en madkasse-symfoni, koncerter og formidling af moderne klassisk musik for børn samt projektet KLANG-Klassen for unge komponister, hvor unge fra forskellige komponistskoler kan mødes og inspireres af hinandens værker og teknikker.
Der er fri entré til en del koncerter, mens andre koster 40 kr. pr. plads. Find alle koncerter og arrangementer på https://kube.frederiksberg.dk/arrangementer.
KLANG i KU.BE er tilbage
Velkommen til festivalen KLANG i KU.BE 2022, som byder på alt fra babyopera til moderne klassisk musik og madkassesymfonier.