"Kan man sætte ild til et klaver og så kalde det musik? Den kompromisløse festival MINU gjorde forsøget."
Weekendavisen var forbi KU.BE i slutningen af november for at opleve MINU-festivalen, hvor det ikoniske konceptværk ‘Piano Burning’ fra 1968 blev genopført. 

I kan læse Weekendavisens anmeldelse, som var i avisen den 7. december 2024, her (paywall): For klaver og tændvæske


Seismograf var også forbi festivalen:
"Det ser ud til, at hvis man udvider musikken, så følger publikum med. På festivalens seks dage er det bemærkelsesværdigt så forskellige crowds, der møder op til koncerterne, og hvor mange forskellige undermiljøer på den eksperimenterende scene, der kan mødes på MINU."

Læs Seismografs anmeldelse her: Denne unge danske festival tjekker, hvor langt vi kan gå med musikken

Og Passive/Aggressive skriver:
"MINU 2024 was a welcome and necessarily taxing festival. Filling in some way a void in the Danish scene left by the seeming disappearance of Click Festival and GONG Tomorrow, while charting out a space of experimental and wilfully patient testing music."

Læs anmeldelsen her: Expanding music between institutions and communities

Foto: Tobias Nicolai

I kan læse et uddrag fra Weekendavisens artikel om 'Piano Burning' her:

"Rob Durnin, pianisten, lader sig i nogle minutter ikke anfægte af, at alt over det høje c hurtigt er opslugt af flammer. Selv da ilden tager fat i noderne, bladrer han stoisk videre og fortsætter, som om han akkompagnerede et skibsforlis. Pedalen er i bund på det i forvejen stærkt ramponerede Brødrene Jørgensen, og musikken klinger som et rituelt klokkeværk, forstærket af seks mikrofoner med let metallisk rumklang. Jeg kigger bekymret på hans høje, krøllede hår, mens han hviler hagen mod brystbenet, snøfter et par gange og rykker længere og længere ned i oktaverne for at kunne blive ved. Så, med ét, blusser bålet op: Væk med sig. Durnin overvejer kort at ignorere det, men springer så for livet og overlader resten af værket til ildens knitren. Vi klapper."