Udforsk fremtidens teknologier: Tegn og mal i 3D, skyd efter rumskibe og gør tegninger levende.

Virtual Reality (VR) og Augmented Reality (AR) er to fremadstormende teknologier, der vil påvirke den måde, børn og teenagere kommer til at leve og arbejde i fremtiden.

Hos KU.BE vil børn og unge henover sommeren kunne opleve VR og AR i to engagerende workshops og få en sjov og lærerig introduktion til teknologierne. Fordelt på to forskellige dage vil de bl.a. få mulighed for at tegne og male i et 3D-univers, skyde efter fremmede rumskibe i det ydre rum samt gøre fysiske tegninger levende med Augmented Reality.

Khora, som står for de to workshops, har lavet over 500 workshops over de sidste to år, hvor både skoler, virksomheder og offentlige institutioner er blevet introduceret til VR og AR. Indenfor områder som historieforskning og -formidling, handel, kunst, arkitektur og teknologi anvendes VR og AR allerede med tydelige fordele og med applikationer, der hele tiden udvikles og forbedres.

Datoer, tidspunkter, tilmelding
OBS! Arrangementet er målrettet børn i alderen 10 år og op efter (men man kan godt være med til noget af det, hvis man er yngre).

Type
Uden tilmelding
Målgruppe
Skolebørn
Dato og Tidspunkt
Onsdag 04. juli 2018Kl. 13:00 til 15:00
Sted
KU.BE
Pris
Fri entré