Er du til konkurrence, og kan du lide at være kreativ i et køkken? Så sæt kryds i kalenderen i uge 28 eller 30, hvor du kan deltage i en sjov og kreativ bagedyst på Børnemuseet. Hver dag vil starte med en introduktion til dagens program.
Nikoline fra Bage-bloggen og youtube-kanalen ”Den søde tand” vil være til rådighed og vejledning.
Deltagerne får udleveret nogle opskrifter, som de skal vælge imellem og derefter kan fortolke inden for de givne rammer. Som afslutning vil Nikoline hver dag se og smage på deltagernes kager og kåre en første-, anden- og tredjeplads ud fra udseende og smag. Herefter får deltagerne deres kreationer med hjem.
Børnemuseets bagedyst-vinder vil fredag blive kåret ud fra ugens resultater og fredagens præsentation.
Begge uger kører et hold kl 9-12 og et andet hold kl 13-16, hvis der er nok tilmeldinger.
Antal deltagere: max. 12 per hold
Tilmeld på: hej@boernemuseet.dk
Tilmeldingsfrist: 22 juni 2018