Få hjælp til kommunikationen med det offentlige
Forvirret over e-Boks, boligstøtte eller NemID? Få hjælp fra Bibliotekets Borgerservice to-go i KU.BE.
Har du fået en mail fra Skat, du ikke forstår? Er du forvirret over e-Boks eller NemID, eller har du brug for hjælp til det med boligstøtten eller anden kommunikation med det offentlige?
Hver anden mandag fra klokken 13 til 15 kan du få hjælp i KU.BE til dit liv som digital borger. Heidi og Iman fra Bibliotekets Borgerservice to-go hjælper alle interesserede med den digitale kontakt til det offentlige – f.eks. i forbindelse med ansøgning om boligstøtte og enkeltydelser eller hjælp til at forstå din digitale post eller din skat.
Bibliotekets Borgerservice to-go er i KU.BE mandage i ulige uger kl. 13-15 i KU.BE.