Over fire torsdage zoomer vi ind på morgenens særlige kendetegn med en række kulturoplevelser, der fra hver deres vinkel tager favntag med morgenstundens unikke karakter.
Kultur til Kaffen er korte, intense kultur-indsprøjtninger i behagelige omgivelser, der giver dig noget ’ekstra’ til morgenkaffen på din vej ud i resten af dagen.
Denne lille sprække i morgenrutinen efterlader et smil på læben, en ny indsigt eller en refleksion, der hænger ved.
Denne torsdag står i røstens tegn med morgenkaffe, morgensang og opvarmning af morgenstemmen med CPH Opera Festival.
Kultur til Kaffen er et samarbejde mellem Biblioteket Frederiksberg og KU.BE, der står ekstraordinært tidligt op for at gøre din morgen til noget helt særligt.
Begynd din dag med et skud stemmegymnastik
CPH Opera Festival inviterer til morgensang med et twist, når solopgangen rammer KU.BE’s café d. 15. marts.
CPH Opera Festival har inviteret Mathias Hammer som pianist og vært. Sammen med sopran Nina Sveistrup Clausen vil han gøre dig til operasanger for en morgen. I fælles flok udfører vi operasangerens morgenstemme-ritualer og stemmer i fællessang. Fat en fatboy, slubr en kop kaffe og lad morgensangen vække dig.
Om CPH Opera Festival
CPH Opera Festival tager operaen ud af de traditionelle rammer og skaber oplevelser, der udvider horistonen. Det gør de både for ’nye’ såvel som velbevandrede i operafeltet. Med deres tilgang til oplevelsen finder det klassiske operarepertoire nye veje, og der bygges bro mellem musikken, musikkens udøvere og de heldige, der overværer oplevelserne.
Show: 7.45-8.30
Døre: 7.30