Caféen, der kommer til at bære navnet Café Glad, vil fortsat være placeret i stueetagen i KU.BE, og åbningstiderne bliver også de samme. Men caféens personale kommer til at give et helt nyt og anderledes præg på huset, som med sikkerhed kommer til at give husets gæster en rigtig god helhedsoplevelse.
Glad Mad leverer nemlig sund, lækker, hjemmelavet mad med en stab af medarbejdere, som består af både professionelle kokke og assistenter med og uden handicap.
KU.BE's leder, Christian Rotbøll, er begejstret over samarbejdet med Glad Mad og glæder sig til åbningen af den nye café:
- Vi glæder os meget til at byde vores nye samarbejdspartner velkommen i KU.BE, og så ser vi rigtig meget frem til alle de fælles projekter, vi kommer til at sætte i søen sammen til glæde for husets brugere. Vi kan jo godt allerede nu afsløre, at fællesspisningen vender tilbage inden længe i et lidt anderledes format.
Bestil din forplejning allerede nu
De nye café åbner den 1. marts, men du kan allerede nu bestille forplejning til dit arrangement eller møde i KU.BE igennem caféen på gladmad.kube@gladmad.dk.
Den 14. marts kl. 17.00 inviterer KU.BE og Glad Mad desuden til officiel lancering af caféen, hvor alle interesserede er velkomne.
Om Glad Mad
Glad Mad er en virksomhed under Glad Fonden. Læs mere på www.gladmad.dk og www.gladfonden.dk