I KU.BE kan du hele efteråret opleve et stærkt og alsidigt koncertprogram.
Fra nye musikalske opførelser og avantjazz til klassiske koncerter for børn, møder mellem Vivaldi og rock og poetisk improvisation – her er noget for både nysgerrige ører, børnefamilier og garvede musikelskere.
D. 30/9 - Emergence Totem
To top-ensembler går på scenen og uropfører Matt Choboters værk Emergence Totem. Glæd dig til en helt ny musikalsk oplevelse, når værket for første gang møder sit publikum.
D. 3/10 - Kassisk koncert for børn & bamser
Tag børn, bamser og nysgerrige ører med til en hyggelig introduktion til den klassiske musik. Denne gang kan I opleve cello og klaver helt tæt på – en koncert for de mindste, hvor musikken er i centrum, og alle kan være med.
D. 17.–18/10 – XenophoniX AvantJazz Festival
To dage med eventyrlysten musik, improvisation og avantjazz. XenophoniX samler musikere, der udforsker jazzens grænser og skaber musik i nuet. Kom med, når KU.BE fyldes med nye lyde og uforudsigelige musikalske møder.
D. 28/10 – Calum Builder & TING
Oplev helt ny musik, når Calum Builder og TING indtager KU.BE. En koncert for dig, der gerne vil udfordres, overraskes og opleve musik, mens den bevæger sig i nye retninger.
D. 7/11– Klassisk koncert for børn & bamser: Tomas og Julie på farten
Tomas og Julie er på farten – og de har musikken med! Tag børnene og bamserne med til endnu en koncertoplevelse, hvor klassisk musik bliver gjort nærværende, levende og sjov for de yngste.
D. 7/11– MetaVivaldi
Hvad sker der, når Vivaldis mesterværker møder rockens største legender? Det kan du opleve i MetaVivaldi, hvor den klassiske musiktradition møder rockens energi i et musikalsk crossover, der spænder på tværs af århundreder og genrer.
D. 25/11 – Poetiske briser og telepatisk sammenspil
Solborg/Banke/Heebøll + Søndergaard inviterer til en koncert præget af poetiske klange, improvisation og telepatisk sammenspil. En musikalsk rejse, hvor de små nuancer og det lyttende samspil får lov at fylde.
Sæt kryds i kalenderen og glæd dig til et efterår fyldt med musikalske oplevelser i KU.BE.
