Skab en teaterforestilling på kun fem dage!

Drømmer du om at stå på scenen? Elsker du at fortælle historier, klæde dig ud, bruge din fantasi eller prøve kræfter med skuespil?

I efterårsferien inviterer vi til en spændende teatercamp, hvor vi sammen forvandler den magiske fortælling om Peter Pan til en rigtig teaterforestilling. På bare fem dage skal vi øve, skabe karakterer, arbejde med scenografi og kostumer og bringe historien til live på scenen.

Du får mulighed for at arbejde tæt sammen med professionelle scenekunstnere og møde andre børn og unge, der elsker kreativitet, leg og teater. Uanset om du har stået på en scene før eller aldrig har prøvet teater, er der plads til dig.

For alle mellem 6 og 16 år
  • Ingen erfaring nødvendig
  • Du behøver ikke at være elev på Pandoras Teaterskole
  • Åbent for deltagere fra alle kommuner
Stor finale fredag

Vi afslutter ugen med en gratis forestilling for familie og venner fredag kl. 15.00, hvor I viser alt det, I har skabt sammen i løbet af ugen. Forestillingen varer cirka en time.

Det skal du have med

Behageligt tøj, du kan bevæge dig i, madpakke, drikkedunk, masser af fantasi og lysten til at være med til at skabe noget helt særligt.

Kom med på en uge fyldt med eventyr, venskaber, kreativitet og scenemagi. Vi glæder os til at skabe Peter Pan sammen med dig!

Type
Teater
Dato
Mandag 12. oktober 2026 - Fredag 16. oktober 2026Kl. 09:30 til 14:30
Tidspunkt
09:30 - 14:30
Sted
Performance
Pris
2200,-