Koncert for nysgerrige ører i samarbejde med koncertforeningen ILK. Oplev både en releasekoncert med Calum Builder og en stedsspecifik koncert med TING.
Releasekoncert: Calum Builder: Although Changed, I Arise the Same
I Although Changed, I Arise the Same møder publikum Calum Builders spektakulære (Re)Constructed Pipe Organ: et monumentalt instrument bygget af genanvendte orgelpiber indsamlet fra kirker over hele Danmark.
De mekaniske dele i piberne og mekanikken er blotlagte og i sig selv en særegen oplevelse. Instruments klange bevæger sig fra dybe subbasfrekvenser og hypnotiske rytmer til skærende overtoner og uforudsigelige lydlandskaber.
Til denne særlige releasekoncert får orglet selskab af de internationalt anerkendte vokalister Johanna Sulkunen og Zola Mennenöh.
Deres stemmer driver gennem orgletsklangrum, dukker frem af tonerne og forsvinder igen, mens fragmenter af gamle salmer opløses, forskydes og genfødes i nye former.
Det er musik, der undersøger nærvær, rum og menneskets plads i verden.
Calum Builder har spillet med sit unikke instrument i kirker, på festivaler og koncertscener over hele Europa, herunder Marmorkirken (København), Ballhaus Ost (Berlin), Grand Hospice (Bruxelles), Inter Arts Center (Malmö) og Stavanger Konserthus.
Calum Builder:(Re)Constructed Pipe Organ
Zola Mennenöh & Johanna Sulkunen: Voice
Simon Mariegaard: Sound
TING
TING er et innovativt trio med base i København, der i fællesskab komponerer og optræder med lyden af genstande.
De tre musikere fra Sverige, Slovakiet og Tyskland er blevet en integreret del af Københavns scene for eksperimentel musik.
Til KUBE vil gruppen udvikle en stedsspecifik komposition, der ikke blot inddrager genstande, men også selve bygningen. I flere år har trioen skabt nye værker, hvor de udfordrer sig selv ved at inddrage elementer uden for deres oprindelige instrumenter i musikken.
Værkerne spænder fra mere installationsprægede til performative og fletter ofte handlinger, bevægelser, lyd og lys sammen.
Til deres nye værk, der er skabt til ILKs-serien på KUBE, samarbejder de med den danske lydtekniker Simon Mariegaard om en specifik forstærkning af de lydmæssige elementer.
TING:
Michaela Turcerov
Sarah Buchner
Qarin Wikström
+ Simon Mariegaard
En del af KU.BEs koncertserie i samarbejde med ILK
KU.BE er et levende og mangfoldigt kulturhus, hvor du kan opleve noget anderledes, og hvor kunst, bevægelse og fællesskab mødes. Kom med og udvid din musikalske horisont til ILK x KU.BE koncerterne!Koncerterne er støttet af Frederiksberg Kommune og Statens Kunstfond.