Plan Bi inviterer til foredrag og filmfremvisning om vilde bier med en af verdens førende naturfotografer. Foredrag, film og spørgetid foregår på engelsk.

Her er en enestående chance for at møde den prisvindende filmmand, Martin Dohrn, som i over 30 år har filmet dyr i alle størrelser for BBC og National Geographic - flere gange i samarbejde med Sir David Attenborough.

Foredrag, film og spørgetid foregår på engelsk.

Martins Dohrn seneste film, My Garden of a Thousand Bees, har gået sin sejrsgang verden over. Aldrig før har du set vilde bier filmet i den kvalitet, og hørt om dem med sådan en indlevelse og entusiasme.

Martin Dohrn er i forvejen kendt for sin udvikling af specialkameraer til at filme i mørke, og til macro-filmoptagelser - altså hvor der er nødvendigt at komme helt tæt på meget små dyr som for eksempel myrer. Men til denne film måtte han opfinde endnu mere specialudstyr - for vilde bier er ikke kun små, de er også meget adrætte flyvere, og vildt hurtige.

"I had spent 10 years watching the wild bees in my small garden in Bristol, taking a few pictures of them, but I had difficulty finding funding to produce a film about them. Then, the Covid pandemic hit, and I was stuck at home – so I figured I might as well dive into it," siger Martin Dorhn med et stort smil.

Inden han gik i gang, mente han, at han nok havde i omegnen af 10 forskellige biarter i baghaven. Nu er han overbevist om, at der flyver over 60 forskellige biarter rundt i hans lille byhave - og han er gået hen og blevet lidt af en bi-ekspert.

Det er naturorganisationen, Plan Bi, som har inviteret Martin Dohrn til Danmark, og efter en kort præsentation ved stifter, Nina L. Hansen, vil Martin Dohrn fortælle om tilblivelsen af filmen, hvad det krævede af specialudstyr at filme de vilde bier, og det helt specielle forhold han fik til bierne i baghaven.

Han vil også fortælle om, hvordan han kom så tæt på bierne, at han ligefrem navngav flere af dem, og begyndte at kunne kende de enkelte bier fra hinanden. Han endte med at leve sig helt ind i deres liv og skærmydsler med artsfæller, og med de andre arter af insekter i haven.

Efter en kort pause ser vi hans specialudgave af filmen i widescreen, hvor der blandt andet er tilføjet artsnavne på de filmede bier.

Arrangementet afsluttes med en halv times spørgetid, hvor du kan spørge ind til både bierne, og de teknikker og udstyr Martin Dohrn måtte udvikle, for overhovedet at kunne filme dem.

 

Program (foredrag og film foregår på engelsk):

  • Oplæg og præsentation af Martin Dohrn v/Nina L. Hansen, stifter af Plan Bi
  • Foredrag om tilblivelsen af filmen "My Garden of a Thousand Bees"
  • Pause, hvor der kan købe diverse drikkevarer
  • Visning af specialudgave af filmen i widescreen m/bl.a. artsnavne på de medvirkende bier
  • Spørgetid
Type
Film
Foredrag
Dato og Tidspunkt
Lørdag 12. april 2025Kl. 13:00 til 16:00
Sted
Performance
Pris
250 kr.