Dinosaure eller rumskibe? Ildspyende drager eller biler som kan rejse i tiden? Vi byder endnu et år velkommen til KU.BEs sommerbio, hvor vi hver torsdag hiver popcornmaskinen frem og viser film i børnehøjde. Hver dag har vi udvalgt to film, en til de små og en til de lidt større og der er både gamle klassikere og nyere film på programmet. Du får seje silent-høretelefoner på hvor du selv kan skrue op og ned for lyden.
Så på med hyggetøjet, køb en sodavand i vores cafe og læn jer tilbage og nyd filmen, vi glæder os til at se jer!
Om dagens film
Kl. 11:30 Toy story 4
Kulminationen på den lange saga om legetøjet med Woody og Buzz Lightyear i spidsen. Woody bliver gang på gang fravalgt til fordel for hans nye ejers helt nye og hjemmelavede legetøj, Forky. Men Forky er forvirret over den verden han er blevet en del af og Woody tager ham under sine vinger. Da Forky pludselig forsvinder må de alle sammen ud på et eventyr med gamle og nye venner, og de lærer hvor stor verden er for et lille legetøj.
Kl. 14: Skønheden og Udyret
En vaskeægte Disney klassiker. I et forsøg på at redde sin far er Belle tvunget til at bo på et magisk slot hos udyret, en forhekset prins. Udyret falder dog snart for den underskønne Belle og tilbyder hende ægteskab, som hun gentagende gange afviser.
Sommerbio-program
- 11/7: Monsters Inc & Big Hero
- 18/7: Ice Age & Tarzan
- 25/7: Toy Story 4 & Skønheden og Udyret
- 1/8: Coco & Kejserens Nye Flip
- 8/8: Spy Kids & High School Musical
Vi følger de officielle anbefalinger i forhold til aldersbegrænsning, men det er op til forældrene selv at afgøre, om filmen er passende for jeres børn. Der kan selvfølgelig være forskel fra barn til barn, og derfor anbefaler vi, at man som forælder er opmærksom på, hvilke film som bliver vist de forskellige dage.
Institutioner kan møde op og deltage uden at aftale det på forhånd. Dog skal i booke hvis i ønsker at være i KU.BE udover filmen.