Foredrag om faldforebyggelse og kunsten at kunne falde trygt.

Dette foredrag er åbent for både dig og dine pårørende, da vi tror på, at faldforebyggelse er en fælles indsats.

Livet er en rejse fyldt med udfordringer, og fald er en del af denne rejse. Desværre ses det ofte, at vores instinktive reaktion er at undgå fald for enhver pris. Dette kan for mange føre til øget frygt, skam, inaktivitet og for mange, flere fald. I dag vil vi udfordre denne tilgang og udforske en alternativ og holitistisk metode.

Vores foredrag handler om at lære at falde på en måde, der minimerer skader og øger vores selvtillid. Vi vil dykke ned i, hvad et fald egentlig er, hvorfor man falder, og hvordan vi kan reducere frygten omkring det. Sammen vil vi se på teknikker, der er med til sikre, at man kan leve et liv med mindre risiko for fald og skader forbundet med faldulykker.

Balancen er nøglen, og vi vil diskutere, hvordan god balance kan være afgørende for at undgå fald. Vi vil også se på, hvordan et øget aktivitetsniveau kan styrke vores balance og mindske risikoen for både fald og skader. Dette bliver en sjov og lærerig rejse.

Instruktør Mathias Krabholm bringer sin baggrund som judoatlet med sig og vil bruge personlige fortællinger og kropslige erfaringer til at undervise i teknikker til at lære at falde trygt. Der vil endda være demonstrationer af forskellige faldteknikker og praktiske balanceøvelser for de deltagende. Derudover vil der også være teori i forhold til hvad man kan gøre for at rejse sig efter et fald.

"Kroppen er både skrøbelig og antiskrøbelig. Vi vil derfor udforske denne tanke og forstå, hvordan kroppen er skabt til at modstå og lære, også når det kommer til fald."

Målet med foredraget er at give dig værdifulde teknikker og værktøjer til at falde trygt og stå stærkere. Vi er overbeviste om, at du vil tage nyttige færdigheder med dig, som kan hjælpe med at opretholde en sund og aktiv livsstil.

Så lad os begynde rejsen mod at lære at falde trygt og stå endnu stærkere sammen.

 

 

Type
Foredrag
Målgruppe
Ældre og pårørende
Dato og Tidspunkt
Onsdag 29. november 2023Kl. 16:00 til 17:30
Sted
Performance
Pris
Fri entré