Rubya Mehdi er billedmaler og seniorforsker ved Københavns Universitet. I løbet af de sidste mange år har hun haft fornøjelsen af at afholde adskillige udstillinger med  sine værker på steder som Københavns Universitet, Den Gule Villa og Metronomen.

Kragen anses for at være, sammen med ravnen, vores klogeste fugl; Nogle går endda så langt som at betragte dem som nogle af de klogeste dyr i verden.Kragerne er også blevet hyldet i folkesange samt i halvklassisk musik som thumri-genren og qawwali-musik. Og kragens tilstedeværelse er også dybt forankret i dansk kultur og afspejles i flere folkelige sammenhænge, traditioner og kunstneriske udtryk - med en særlig plads i dansk mytologi og folklore.

Folk forholder sig forskelligt til krager i landbrugsudviklingslande sammenlignet med de individualistiske industrisamfund, hvor kragens betydning har ændret sig. I landbrugssamfund er der knyttet stor social betydning til krager som vejviser, budbringer og nogle gange et symbol på døden. Derudover har kragen også en rolle i disse samfund. Den rydder op i naturen ved blandt andet at spise små dyr og ådsler. Den betragtes som nyttig til at bekæmpe skadedyr på gårde og marker.

I det danske samfund er kragen ikke længere en fugl, der påvirker daglig socialt liv eller er en nødvendig vejviser, som den var i gamle dage, eller en hjælper for det landlige Danmark ude på landet. Når dens praktiske betydning er forsvundet i dagliglivet, kan dens tilstedeværelse overses og tages for givet, mens den stadig er en relevant fugl i socialt liv og landbrug i udviklingslande som Pakistan.

I den sydlige Punjab-provins er kragen en integreret del af kvindernes daglige liv og findes i enhver husstand. Den spiser simpelthen rester fra gryder og pander, når retterne vaskes udenfor i det fri i gården mellem husene. De er meget kloge og hurtige til at gribe en skive brød, ikke kun fra børn, men lejlighedsvis også fra voksne.

Rubya Mehdis udstillede malerier fremhæver både fælles kulturelle traditioner omkring krager og individuelle måder, hvorpå mennesker forholder sig til disse intelligente fugle.

Begivenhedens tidsplan
Moderator: Marya Akhtar
15:00 – 16:00: Fernisering af udstillingen i foyeren uden for Performance med velkomstdrink på første etage (udstillingen vil vare til den 18. december 2023)
16:00 – 18:00:  Musik og dans på samme sal

Musik og dans
Niss Jørgensen spiller harpe med fortælling om kragen
Pervaiz Akhtar, sufisanger akkompagneret af Assadullah Hafizi på tablatrommer, imens Stine Simonsen Puri improviserer over dans med krage, der fusionerer klassisk indisk dans, orientalsk dans og eurytmi.
Projektet er delvisstøttet af Frederiksberg Kommune Kultur- og Fritidsudvalgets Hurtigpulje.