Kom med til eurytmikoncert over Per Nørgårds værker.

En af vores største nulevende komponister Per Nørgård (født 1932) har i perioder interesseret sig for astrologi som fænomen. Det afspejler sig i hans 3. symfoni, hvor 1. sats i musikalsk forstand gennemløber alle 12 stjernetegn, og i værket ”Libra”, (Latin for ”vægtens tegn”). Her har Per Nørgård ladet sin musik inspirere af bl.a. filosoffen og digteren Rudolf Steiners digt ”Waage”, altså ”Vægtens Tegn”.

Eurytmikoncertens idé er bl.a. at formidle, hvor og på hvilken måde digtekunsten har været inspirationskilde for Per Nørgård i hans kompositionsarbejde. Berøringsflader i den spirituelle verden, hvor digterens ord bliver til Per Nørgårds musik, og hvor musikken bliver til ord i Eurytmiensemblet Metamorfoses eurytmiske bevægelse og fortolkning.

I forestillingen indgår flere af Nørgårds værker, bl.a. også værket ”Early Morn”, som er inspireret af den østrigske digter Rainer Maria Rilkes digt ”Die Flamingoes”.

 

Medvirkende:
De to anerkendte professionelle Per Nørgård-specialister

  • Jakob Kullberg, cello og
  • Jakob Bangsø, guitar
     

Recitation af digte ved

  • Jo Rink


Eurytmiensemblet Metamorfoses to eurytmister vil visualisere musik og digte i eurytmi og bevægelse.

  • Lisbeth Christoffersen og
  • Anette Nielsen


Billetter: Køb billetter på billetto eller i indgangen.
Arrangør: Eurytmiensemblet Metamorfose

Se også Eurytmiensemblet Metamorfoses hjemmeside (eurytmiensemblet-metamorfose.dk) under kalender den 8. oktober 2023, hvor hele forestillingens program er anført.

Type
Koncert
Dato og Tidspunkt
Søndag 08. oktober 2023Kl. 14:00
Sted
Performance
Pris
100 kr.