Hør hvordan fortidens DNA kan fortælle os hvorfor vi mennesker ser forskellige ud og rammes af forskellige sygdomme, hvornår nutidens danske forfædre kom til landet, hvorfor de store istidsdyr forsvandt og hvordan Grønland så ud for 2 millioner år siden.
Hvorfor ser vi mennesker forskellige ud? Hvorfor lider nogle befolkningsgrupper oftere af nogle sygdomme end andre befolkningsgrupper? Og hvad kan vi forvente, at konsekvenserne af de globale klimaforandringer bliver? Disse spørgsmål, og mange andre, kan fortidens DNA hjælpe med at give svar på.
I dette foredrag vil Eske Willerslev tage os på en rejse tilbage i tiden. Han vil fortælle os hvordan nutidens europæere blev dannet, hvornår nutidens danske forfædre kom til landet, hvorfor de store istidsdyr forsvandt og hvordan Grønland så ud for 2 millioner år siden.
'Offentlige foredrag i Naturvidenskab' streames direkte fra Aarhus Universitet.
Vil I spise før foredraget?
Der kan bestilles tapas, hvis I vil spise i KU.BE før arrangementet. Tapas koster 145 kr. Bestil via linket til højre.
Tapas-menuen
Anderillette + cornichoner
Serranoskinke + bagte tomater
Hvide bønner, portobello & persillepesto
Koldrøget laks rørt med friskost og krydderurter
Vesterhavsost & kompot
Ølandsbrød
Program for efteråret 2023
I det kommende semester kan du opleve nedenstående seks foredrag på mere end 300 lokationer i Danmark, Færøerne og Sydslesvig.
19. sept: 'Saving our insects' by biologist Dave Goulson and journalist Kjeld Hansen
26. sept: 'Kan fortidens DNA hjælpe os i fremtiden?' ved DNA-forsker Eske Willerslev
24. okt: 'Hvordan fungerer hjernen?' ved professor og overlæge Leif Østergaard
7. nov: 'Antistof og antiverden' ved fysiker Jeffrey S. Hangst
14. nov: 'Uden kryptering, ingen internet' ved datalogerne Ivan B. Damgård og Jesper B. Nielsen
21. nov: 'Celler deler os' ved molekylærbiolog Lotte Bjergbæk.
Foto: Beth Zaiken – www.bethzaiken.com.