Fra biblioteksrum til Tankerum
Det tidligere biblioteksrum i KU.BE omdannes til rummet Tanke med plads til ro og fordybelse.

Biblioteket er rykket ud af KU.BE, og rummet på anden sal hedder nu Tanke. Vi er i fuld gang med at nyindrette rummet, så det kan blive hyggeligt at lækkert at være i - og så der stadig er plads til både studiegrupper, bogklubber, brætspilsentusiaster, boglæsere og alle andre, der har brug for en rolig og hyggelig zone i huset.

Rummet er åbent for alle brugere af huset i hele vores åbningstid og kommer til at blive indrettet med blandt andet planter, lyskæder, brætspil og blødere møbler – samt højere borde til fx studiegrupper. I de kommende måneder arbejder vi på en fortsat udvikling af rummet, som dog allerede er åbent (men altså endnu ikke færdigindrettet).

Biblioteksrummet i KU.BE har altid heddet Tanke (ligesom koncert- og teatersalen på første etage hedder Performance og salene på tredje hedder Zen). 

Vi vil i løbet af foråret videreudvikle rummet med dette fordybelsesfokus i forhold til både indretning og nye spændende, involverende tiltag.


Biblioteksfilialen er lukket i KU.BE
Biblioteket på 2. sal i KU.BE lukkede pr. 1. januar 2023, og udlåns- og afleveringsmaskinerne er fjernet i stueetagen.

Fremover henviser vi i stedet til Frederiksberg Hovedbibliotek, Biblioteket Godthåbsvej eller Medborgercentret Nordens Plads.