Vejrhanen er historien om et barns gode idé. Der mangler en vejrhane på byens rådhus. Desværre har ingen i byen en hane, som smeden kan kopiere. Drengen selv har en hane, men den har ingen halefjer. Så byens konge sender drengen ud på en jordomrejse for at skaffe hanens fjer, og alle børn og voksne er inviteret med på rejsen.
Vejrhanen er en iscenesættelse af Jørgen Clevins billedbog 'Historien om hvordan vejrhanen fik sine fjer.' Forestillingen er med dukker og livemusik, og efter forestillingen får publikum lejlighed til at snakke med de medvirkende og se nærmere på dukkerne.
Medvirkende:
Skuespiller/dukkefører: Caspar Samsø Clausen
Musiker: Peter Warner
Instruktion, dukker og manuskript: Lone Vibe Pedersen
Scenografi: Filippa Berglund
Komponist: Martin Heap
Lysdesign og teknik: Jorge Rivera
Arrangør:
Teater Pandora
Opførelserne er støttet af Frederiksbergfonden og Frederiksberg Kommune