Kom og oplev børneforskergruppens legesyge, selvbyggede instrumenter. Dette er første procesvisning!

Under ledelse af skuespiller og instruktør Gertrud Exner og komponist og instrumentopfinder Lars Kynde har en ny børneforskergruppe arbejdet med talens mikroskobisketonale og rytmiske variationer - og med det udgangspunkt skabt en række legesyge instrumenter, som iscenesætter klangens materialitet.

Lars Kyndes instrumentbyggerprojekter med børn og unge har været tilbagevendende begivenheder på KLANG i KU.BE. Dette arbejde udvider han nu sammen med den anerkendte skuespiller, instruktør og dukkemager Gertrud Exner i et længere projekt. Dette er første procesvisning af et langstrakt forløb, som fortsætter gennem hele næste år, og som skal munde ud i en stor instrumentalteaterforestilling på Klangfestivalen 2023.

Forløbet er stadig åbent for flere unge deltagere, og visningen er en god måde at få et indblik i processen og arbejdet, hvis man har mod på at være med.

Medvirkende: Nora, Timothy, Nova, Lili og Selma.

Type
Koncert
Dato og Tidspunkt
Lørdag 11. juni 2022Kl. 13:00
Sted
Performance
Pris
Fri entré