Vi har alle travlt, men hvad har vi egentlig travlt med?
På denne underholdende foredragsaften forlænger Dennis Nørmark nu sine tanker om pseudoarbejdet. Med afsæt i sin kommende helt nye bog, Tilbage til arbejdet, forfølger han emnet endnu dybere og undersøger, hvad der faktisk virker, når man skal slippe af med unyttige opgaver og værdiløse projekter,
møder og rapporteringer i en organisation. På baggrund af sin omfattende research udstikker han en konkret retning for, hvordan vi kan vende tilbage til det rigtige arbejde og skrotte det som kun ligner rigtigt arbejde, tager alt for meget af vores tid og intet tilfredsstillende leverer.
PseudoarbejdeAldrig har vi haft flere effektiviseringer og digitale løsninger, der burde frisætte oceaner af tid til kerneopgaven. Og aldrig har vi brugt vores tid på flere overflødige ting end nu. I hvert fald ifølge Dennis Nørmark, der baseret på interviews, statistisk og forskning stiller skarpt på alle de overflødige opgaver vi fylder arbejdstiden med. Alle de møder, rapporteringer, e-mails, registreringer, PowerPoint præsentationer, målinger, policies og andre selvopfundne arbejdsopgaver, der forhindrer os i at skabe værdi, innovere og først og fremmest skabe en meningsfuld arbejdsdag.
Dennis Nørmark
Dennis Nørmark er en af Danmarks mest anvendte og citerede antropologer og er forfatter til flere bøger om samfundsforhold, kultur, organisationer og ledelse. Dennis holder foredrag over hele verden i kulturforståelse og senest om meningsløst arbejde, pseudoarbejde. Sammen med filosoffen Anders Fogh Jensen udgav han i 2018 den meget roste og debatterede bestseller, Pseudoarbejde – hvornår fik vi travlt med at lave ingenting?, som nu også er udkommet internationalt. I foråret 2021 udkommer Dennis´ nye bog, Tilbage til arbejdet, der bl.a. giver konkrete anvisninger til at eliminere pseudoarbejdet i jeres organisation.