Hurra for fem år med Frederiksbergs skønneste blanding af foreningsaktiviteter, koncerter i lange baner, festivaler, workshops og ikke mindst den daglige brug af husets legesyge bevægelsesfaciliter, som har ført til trilliarder af rutsje- og klatreture rundt i huset.
Det skal fejres! Programmet er lavet i samarbejde med KU.BEs nye restauratør The Social, som vil føre madoplevelserne i KU.BE til nye højder.
Du kan tilmelde dig middag ved langborde til en reduceret pris, og der vil være workshops og indslag for både børn og voksne.
Program
17.00 Reception
DJ, gratis drinks + snacks
17.30 Velkomsttaler
Borgmester Simon Aggesen (C)
Leder af KU.BE Christian Rottbøll
KU.BEs nye restauratør The Social
18.00: DJ, middag og workshops + standup
Skøn middag med masser af dejlige serveringer. Smag bl.a.:
Naan - ricotta - græskar
Surdejsbrød - rejer - dildemulsion
Sensommerfrikasse - høns - gulerod - kartofler
Pris: voksne 120,-, børn (u. 8 år) 80,-
Der vil kunne købes en dejlig dessert på aftenen - og masser af kolde drikke.
18.30: Standup-roast af KU.BE
Stefan og Niclas er en ung fremadstormende komikerduo, som siden 2017 har optrådt overalt i landet. De kom i semifinalen i DM i standup i 2018, og denne aften står de får en roast af KU.BE - en fornærmende hyldesttale.
Workshop-program
16.30-19.00
Cirkusworkshop med Cirkus Vista
Kom og vær med til cirkusworkshop, hvor du har muligheden for at lære nogle af de mange forskellige discipliner som jonglering med bolde og kegler, diabolo, devilstick/flowerstick, spinning-poi osv. Uanset om du er nybegynder eller kan jonglere med fire bolde, kan du lære noget.
16.30-19.00
Åben stacking
Stackingworkshop for alle, styret af verdenseliten fra Frederiksberg Sport Stacking Klub.