BØRN TO BE WILD har dedikeret deres liv til at formidle rockmusik til børn og voksne. Og her er deres storstilede jule-rockshow for børn!
JULESHOWET er på alle måder en helt ny oplevelse, hvor julens klassikere udsættes for et lag rock(er)bank. December måneds travlhed, juleklicheer, ønsker, drømme og hang til hysteri får en omgang med rock-raketten, og din opfattelse af krybbespillet bliver nok aldrig den samme igen.
Trommeslageren er stadig megasur over, at han skal spille den lille ny. Hej Joe(sef) af Jimi Hendrix er naturligvis med, ligesom “Julerockpourriet” glædeligt indeholder bl.a.”, ”The Snow Must Go On (Queen), ”Merry X-mas everybody” (Slade) og Hr. ”Santa Claus” er også kommet til byen!
Vi snakker “julemandskostume", julesalmer tilsat rå rockguitar, hitsinglen ”JUBIJUL” og ”10 nye bud” samt ”Jeg ved ikk’ om jul er noget for mig”, børn på scenen for at lære ”Last X-mas” og en hel masse andet juleunderholdning.
Det er julestemning og rockballade med stor humor og professionelt udført rockmusik fra øverste hylde. Som altid sender vi på både børne- og voksenkanalen, så det er aldrig kedeligt, uanset hvilke ører, der hører. Hele herligheden varer 43 minutter, og man er på intet tidspunkt overladt til sig selv.
Så er der juleshow med BØRN TO BE WILD: The Snow Must Go On!
Del event
Type
Koncert
Målgruppe
Børn
Dato og Tidspunkt
Lørdag 05. december 2020Kl. 13:00 til 13:45
Sted
Performance
Pris
85 kr.