Orienteringsløb er som en stor skattejagt midt i byen - og det er en sport, der egner sig både for børn og voksne. I skal finde 10-15 poster, gemt bag byens hække og hegn - blot ved hjælp af kort og kompas.

Løbene er både for familier, begyndere og mere erfarne o-løbere, der gerne vil prøve en spændende sport midt i byen - uanset om du vil gå eller løbe ruten. Vi giver en instruktion, hvis du ikke har prøvet det før og faktisk plejer en pæn del af deltagerne at være begyndere.

Dette er det andet af fire AMOK Metr-O Byorienteringsløb i foråret 2021 - midt i København. De øvrige tre etaper finder sted i Østre Anlæg, DR-Byen og på Christianshavn. Læs mere her og tilmeld dig her senest dagen før:
https://runamok.dk/home/eventportal/metr-o-cup-2023/


Fem forskellige baner
Banerne er ikke sværere end, at alle kan gennemføre.
- 2 km familiebane
- 3 km sprintbane
- 3 km parasprintbane (for kørestolsbrugere)
- 5 km byorienteringsbane
- 7 km byorienteringsbane


Nye løbere er specielt velkomne
Har du ikke prøvet orienteringsløb før, så kom trygt. Ved starten har vi instruktører, der giver en introduktion til kort og kompas og sidste år var 30% af deltagerne nye i O-sporten. Du vælger selv den banelængde, der passer dig.

Noget for de kræsne O-løbere
Banerne på 3, 5 og 7 km (bedste vejvalg) vil tilfredsstille kritiske o-løbere. Vi løber i nogle af de bedste terræner i København til sprint / byorientering på nyreviderede o-kort (1:4.000). Vi garanterer: Det her er markant sjovere end blot at løbe din sædvanlige tur rundt om søerne.

Startafgift: billigt + rabat
Startafgift: 50 kr. pr. løb.
Rabat 1) Deltager du i alle fire løb - betaler du kun for tre løb.
Rabat 2) Betaler du AMOK-kontingent (kr. 300), er du medlem af Amager OK resten af 2023, og hele løbsserien er gratis.
http://amagerok.dk/indmeldelse/

Praktiske ting
Transport: Flintholm Metro-station ligger 500 meter fra KU.BE
Startsted: Medborgerhuset KU.BE (Dirch Passersvej 4)
Toiletter: Forefindes hos KU.BE hvor vi starter
Mad og drikke: Efter løbet kan du købe varme/kolde drikke hos KU.BE og noget at spise i deres cafe.

Spørgsmål
Stævneleder: Tommy Truelsen
Mail: tommytruelsen@gmail.com
Mobil: 28 96 25 06

Type
Bevægelse
Dato og Tidspunkt
Tirsdag 16. maj 2023Kl. 16:30 til 18:00
Pris
50 kr.
AMOK Metr O Cup 2023