KU.BE søger administrativ souschef pr. 1. januar 2020
KU.BE søger pr. 1. januar 2020 en administrativ koordinerende souschef (37 t/uge).
 

KU.BE er Frederiksbergs ambitiøse kultur- og bevægelseshus, der åbnede ved Flintholm i september 2016.

Vi søger pr. 1. januar 2020 en administrativ koordinerende souschef (37 t/uge) som har lyst og evner til at arbejde med en bred vifte af administrative opgaver, der understøtter hele organisationen, uden personaleansvar.
 
KU.BE faciliterer og arrangerer en bred vifte af kulturelle arrangementer og aktiviteter. Vi afholder mere end 150 årlige kulturarrangementer og udvikler desuden projekter med mange både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Vi leder efter en profil, der i samråd med KU.BEs leder bl.a. kan tage ansvar for at sikre og videreudvikle de administrative arbejdsgange og derudover være en empatisk og relationsskabende administrativ souschef, som vil engagere sig i både drift og strategiudvikling og er god til at prioritere sine opgaver.

Du er et struktureret og udadvendt energibundt, der kan se dig selv i nedenstående:

Dine opgaver

  • Budgetopfølgning/styring og lettere økonomi-estimeringsopgaver i samråd med leder og administrative funktioner centralt i kommunen
  • Strategisk og ledelsesmæssig sparring med leder som en del af lederteamet + stedfortræder i diverse netværk samt til repræsentative opgaver og rundvisninger i huset
  • Bindeled mellem organisationens 3 fagteams (administration, teknik og frontdesk) på i alt ca. 30 pers.
  • Administrativ supportfunktion for administration og frontdeskpersonale
  • Optimering af administrative arbejdsgange og systemer
  • Samarbejde og dialog med diverse afdelinger og funktioner centralt i kommunen

Om dig

  • Er en fagligt stærk og erfaren administrativ kraft, gerne fra kultur/bevægelsesverdenen
  • Har erfaring med og tæft for økonomistyring
  • Har koordinations- og souschef-erfaring
  • Forstår at motivere og få andre med, er social og god til at skabe relationer
  • Har en pragmatisk og samarbejdsorienteret tilgang til opgaveløsningen
  • Har evnen til at bevare overblikket, når der er tryk på og er grundig og har sans for detaljen
  • Har kompetencer til at begå dig i en kompleks (politisk drevet) organisation

KU.BEs mission
KU.BEs mission er at ophæve de etablerede grænser mellem kultur og bevægelse og skabe en unik, innovativ ramme, hvor der (spontant) kan opstå nye, kreative og legende måder at kombinere fysisk, intellektuel og kunstnerisk udfoldelse på. Se mere om KU.BE her: kube.frederiksberg.dk

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KU.BEs leder & projektudvikler Christian Rottbøll på mail chro02@frederiksberg.dk alternativt på tlf. 28 98 01 12.

Link til jobsopslaget (og ansøgningslinket) finder du her.

Ansættelsesvilkår og ansøgning
Stillingen ønskes besat fra 1. januar 2020. Ansættelse sker under FKF overenskomst og den forventede ugentlige arbejdstid er 37 timer. Du får indflydelse på dine arbejdsopgaver og en hverdag, som er afvekslende og udfordrende, med fleksible arbejdstider, primært i husets kontortid.

Ansøgning og CV sendes online via ansøgningslinket senest torsdag den 21. november kl. 12.00, og samtaler afholdes i uge 48.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener knap 104.000 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Ansøg her.