Du elsker musik og rytmisk bevægelse. Du er vild med rulleskøjter og har lyst til at kombinere alle tre elementer. Så har du rhythm roller skating i krop og fødder.
Copenhagen Jam & Dance Skate arrangerer indendørs træning i dansestudio i samarbejde med KU.BE.
Undervisning og fri jam på rulleskøjter:
Vi træner grundelementer som basis-dansetrin, teknik, balance, flow, riffs, transitions, pivots, spins og bounce - i samklang med musikkens rytmer - som vi kombinerer i fælles rutiner med inspiration fra street & hip hop kulturen.
Deltagelse er gratis / Admission free of charge.
Træning session:
- Kl. 14.00 - 14.30: Roll-in, Warm-up.
- Kl. 14.30 - 15.30: Undervisning - Kent Jacobsen
- Kl. 15.30 - 18.30: Fri træning - individuelt og fælles jam
Alder: min. 15 år (Undtagelser kan gives, afhængigt af grundlæggende skate-kompetencer).
Du finder os i Puls på 1. sal.
Forudsætninger:
Erfaring med decideret dans(!) på rulleskøjter er ikke et must, men en fordel. Og du skal være erfaren og komfortabel på dine skøjter: Du kan rulle for- og baglæns med cross-overs uden problemer, vende og stoppe uden problemer.
Vores træning er ikke for begyndere på skøjter (her kan fx Cph_jamskaters, der holder til i Spor10 i Sydhavn, anbefales).
Vi danser på quads! Toe Stops og bremser besværliggør dans på skøjter, så vi ruller uden! Såkaldte jam-plugs monteret foran er til gengæld en god idé.
Vi glæder os til at danse med jer, såvel nye rhythm skaters som erfarne.
/Kent – Cph Jam & Dance Skate - 26211262
Lørdag
Kl. 14:00 - 19:00