Gå ikke glip af dette livsbekræftende tilbud, hvis du lever med Parkinson’s eller er pårørende til en der gør. Ideen til denne form for dans, der er specielt udviklet til personer med en Parkinson’s diagnose, opstod i 2001 i et frugtbart samarbejde mellem den internationalt anerkendte Mark Morris Dance Group i Brooklyn NY og deres lokale Parkinson’s sammenslutning og har siden udviklet sig til en verdensomspændende succes.
via et bredt musikvalg, forskellige danseformer og kroppens mange muligheder for at udtrykke sig, trænes deltagernes flexibilitet, balance, gang, koordinering og kognitive evner på stimulerende vis og med den kunstneriske komponent som drivkraft. Den røde tråd er vores fællesskab og livsglæde.
Praktisk
Disse danseklasser er skræddersyet til glæde og gavn for folk der lever med Parkinsons - er man i kørestol eller bruger gangstativ kan man også deltage - og evt. tage en ledsager gratis med. Vi går på opdagelse i bevægelse og musik og arbejder bl.a med koordinering, fleksibilitet, balance og hukommelse på stimulerende og kreativ vis gennem elementer fra forskellige danseformer og professionelt repertoire.
Vores underviser er Certificeret Teaching Artist Dance for PD® i det originale forskningsstøttede koncept Dance for PD® og tdl. solodanserinde ved Det Kgl. Teater.
https://danceforparkinsons.org/
Pris: 300,- kr. pr. 1/2 sæson
Instruktør: Mette-Ida Kirk
Assistenter: Pernille Grønhøj og Alice Kirk Damsgaard.
Uge 42, 13 og 16 holder vi ferie.
Faste aktiviteter i KU.BE
De faste aktiviteter i KU.BE arrangeres og afvikles af foreninger og andre samarbejdspartnere. Information om hold, priser og tilmelding fås derfor hos den enkelte aktør.
Torsdag
kl. 10.30-12.00