Niels Viggo Bentzon, der ville være fyldt 100 år i år, var en farverig komponist og også kendt uden for musikverdenen. Han favnede meget vidt og har bidraget med fine værker til repertoiret for en lang række forskellige også mere ualmindelige instrumenter.
Ved koncerten kan høres et udvalg af hans kammer- og soloværker for violin, fløjte, accordeon og cembalo.
Niels Viggo Bentzon boede det meste af sit liv på Frederiksberg - og flere stykker er inspireret her af - f.eks. accordeonstykket "In the Zoo" op. 164, der stadig spilles over det meste af jorden - et andet ofte hørt stykke er "DSB-gavotten", der er skrevet som pausesignal til DSB, og ved koncerten kan høres i sin fulde koncertversion! Koncerten arrangeres i samarbejde med Musikforum Frederiksberg.
Medvirkende:
Christine Pryn - violin
Karolina Leedo - fløjte
Adam Ørvad - accordeon
Anka Zlateva – cembalo